Streetwear hitter hos herrerne

0

Komforten er vigtig, lyder det fra de modebevidste mandfolk, som Paperboy mødte på Stændertorvet.

Bo Petersson, 53 år.

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
”I gennemsnit bruger jeg nok 800-900 kroner, vil jeg tro.”

Hvad lægger du mest vægt på, når det handler om påklædning?
”Jeg kan godt lide streetwear, det føler jeg mig bedst tilpas i. Jakkesæt og sådan noget med at stryge skjorter – det er ikke mig.”

Hvis du fik 2000 kroner til at handle tøj for i Roskilde, hvor ville du så bruge pengene?
”Jeg ville gå i Rud & Vester, for der har de lidt af hvert. Det er ikke en decideret mærkevareforretning, og så er de ovre er ovre i den stil jeg godt kan lide.

 

Mikkel Petersen, 50 år.

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
”500-600 kroner så det er ikke alverden, jeg passer på mit tøj.”

Hvad lægger du mest vægt på, når det handler om påklædning?
”Sko, jeg vil gå i noget ordentlig, ellers får jeg ømme fødder. Det handler selvfølgelig også om, hvordan de ser ud, men det er sekundært, det primære er komforten.”

Hvis du fik 2000 kroner til at handle tøj for i Roskilde, hvor ville du så bruge pengene?
”Jeg går mest i centrene, hvor butikkerne er samlet, så det kan eksempelvis være No 8 på RO’s Torv. Men jeg kan også godt finde på at gå i Jack & Jones, da det som regel er blå cowboybukser og t-shirts, jeg er på udkig efter.”

 

Rasmus Loose, 22 år.

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
”Det har jeg svært ved at svare på, for jeg køber mere i perioder. Et par gange om året skal jeg have lidt ekstra, og så bruger jeg måske 1500 kroner.”

Hvad lægger du mest vægt på, når det handler om påklædning?
”Jeg vælger noget, som jeg synes er behageligt at have på. Jeg går lidt op i sko, men så vigtigt er det heller ikke.”

Hvis du fik 2000 kroner til at handle tøj for i Roskilde, hvor ville du så bruge pengene?
”Det er svært, men så ville jeg nok gå i Boston. Jeg været derinde nogle gange, men jeg tror faktisk aldrig, jeg har købt noget.”

Deltag i debatten
Del.