Et kloster der koster

0

Støtteforeningen Roskilde Klosters Venner er en del af løsningen på de massive udgifter, som den kulturhistoriske perle midt i byen løbende er årsag til.

“Man bliver jo draget mod et sted som dette”, siger Tove Winther Kvist, der bor i én af de store lejligheder på Roskilde Kloster.

Der er omkring 4.000 kvm under tag på det gamle kloster midt i byen, og hertil kommer de 13.000 kvm jord omkring det. Så der er en del at vedligeholde på den historiske sjældenhed, hvis hovedbygning kan dateres tilbage til 1565, og som endda delvist er opført af genbrugsmaterialer fra det gamle Sortebrødre Kloster, der blev opført på grunden tilbage i 1231. I 1699 havde to af tidens mest betydelige adelsdamer, Berthe Skeel og Margrethe Ulfeldt, held til at købe den tidligere hovedgård for at stifte Roskilde Adelige Jomfrukloster.

Tag for millioner

Damernes Fløj kom til så sent som i 1907, og siden gik der pludselig 100 år plus det løse. Af samme grund er det efterhånden ved at være på høje tid at skifte taget på den nu 110 år gamle tilbygning, og det er noget, der kan få den ellers energiske klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen til at se lidt træt ud. Alene renoveringen af den 235 meter lange klostermur i 2013 løb op i over 1,6 millioner kroner, og nu kan han se frem til at skulle skaffe i omegnen af syv millioner kroner inden for få år til at skifte taget på Damernes Fløj. I 1960’erne tog man ikke fredning så tungt, så på et tidspunkt har man valgt at isolere under tagstenene med polystyrenskum.

Det gamle tag på Damernes Fløj skal udskiftes – ikke mindst som følge af brugen af polystyrenskum til isolering i 1960’erne. Den operation løber formentlig op i omkring syv millioner kroner.

“Det er for længst blevet stenhårdt, og det ødelægger teglstenene, så det skal selvfølgelig fjernes. Vi prøver at råde bod på fortidens synder, når vi renoverer”, siger klosterforvalteren.

Dyr fredning

Hertil kommer Hjørnestuen, hvor de oprindelige gulve er møre og kalder på en total udskiftning, hvilket hurtigt er løbet op i én million kroner, når der også skal trækkes fjernvarme under gulvet mv. Samtidig løb den almindelige bygningsvedligeholdelse alene sidste år op i 700.000 kroner. Så det er en slags penge, der konstant skal findes for et kloster, der hverken får statslig eller kommunal støtte. Naturligvis er klosteret fredet, og derfor skal Kulturstyrelsen ind over, hver gang man bare overvejer at slå et søm i eller udskifte en bjælke.

Klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen og beboer og medlem af Roskilde Klosters Venner Tove Winther Kvist i Hjørnestuen, der trænger til at blive renoveret for omkring én million kroner.

“Alt hvad vi laver, skal vi søge Kulturstyrelsen om. Og de siger også, hvordan vi skal gøre det. Vi kan ikke bare handle i Silvan, så det er voldsomt fordyrende. Det sortner for øjnene nogle gange”, fortæller klosterforvalteren.

Samtidig er Kulturstyrelsen som så mange andre styrelser flyttet ud i landet, hvilket har skabt personaleflugt og svært forlængede sagsbehandlingstider.

Tre knapper

På indtægtssiden har klosterforvalteren grundlæggende tre knapper at skrue på. Der er de moderate lejeindtægter fra de ni lejligheder på klosteret, der er indtægter fra udlejning af Riddersalen til festlige formål, og der er forrentning af en formue på otte millioner kroner, som giver omkring 300.000 kroner i årligt afkast, der går til den daglige drift af klosteret. Herudover er der fondsmidler – men de kommer ikke af sig selv.

“Du skal skrive rigtigt mange ansøgninger, før der er én, der giver pote”, siger Søren Lyder Jacobsen, der dog også kan glæde sig over Roskilde Klosters Venner, der nu tæller 140 medlemmer.

“De er ambassadører, som føler noget for det her sted”, siger han.

Mindre i moms

Hertil kommer, at medlemmerne typisk donerer minimum 200 kroner om året, hvilket gav omkring 40.000 kroner sidste år alene i donationer. En del af dette beløb går til at holde kirkemuren fri for graffiti. Samtidig betyder beløbet, at klosteret er anerkendt som en almen velgørende stiftelse, hvilket betyder, at klosterforvalteren kan søge om momsgodtgørelse for klosterets mange renoveringsudgifter.

“Det betyder, at vi sidste år fik 40 procent moms retur fra de arbejder, vi havde i gang – og det er en stor hjælp”, siger Søren Lyder Jacobsen.

Deltag i debatten
Del.