Din bolig er blevet større

0

Fra 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person vokset fra 43 til 52 kvm.

En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 kvm, og der er i gennemsnit 52,2 kvm bolig per person. 58 procent af befolkningen bor i ejerbolig, heraf to tredjedele i parcelhus. Det viser seneste tal fra Danmarks Statistik, der samtidig afslører, at der er blevet mere plads i de danske hjem.

Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person således steget fra 43 til 52 kvm i 2017. Årsagen skyldes ifølge analysen, at flere bor alene. Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er således reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2017. En anden årsag er, at de danske boliger er blevet større.

Den enkelte bolig også vokset

Det gennemsnitlige areal pr. bolig er ligeledes steget fra 106 kvm i 1981 til 112 kvm i 2017. Men hvor vi så bo? I en lang årrække har tendensen været, at danskerne forlader landdistrikterne og rykker ind i byerne, men nu ser det ud til at udviklingen er bremset op.

Fra 2010 til 2013 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne således med godt 22.000 personer, men fra 2016 til 2017 var det samlede fald kun 500. Det skyldes ifølge Danmarks Statistik, at andelen af ældre i dag udgør en større del af den samlede danske befolkning, og at flere i den gruppe vælger at bo i landdistrikterne.

Deltag i debatten
Del.