Forfatter

Dengang...

Fra Hotel Løven til Jernbanehotellet og Regina

I 1936 kunne man i ”Jul i Roskilde” læse et farverigt og velskrevet indlæg af K. Schiebeck, med titlen ”Fra ”Løgten” til Jernbanehotellet”. Her fortæller Schierbeck om værtshuset Løgten, der lå på hjørnet af Hersegade og den nuværende Jernbanegade.

Dengang...

Pipers Hus – hvor ”piben” fik en anden lyd

I 2013 overtog Peer Seipelt driften af restauranten i Byparken. Den var naturligvis især kendt i forbindelse med byparkskoncerter. Peer Seipelt ønskede at gøre den til et attraktivt sted at spise hele året.  ”Piben” skulle have en anden lyd. I forbindelse med lanceringen af restauranten fik den et nyt navn, nemlig Pipers Hus. Det vænge, hvor Byparken er beliggende, har på flere ældre kort, navnet Pipers Vænge.

Dengang...

Bistrup Parcelgård

Per Steenholdt fortæller i denne uge historien om den kontroversille gårdejer Tage Nielsen, der op igennem 1990erne gjorde sig bemærket i den lokale presse.

Dengang...

”Hjørner af” Fællesbageriets historie

Historien om ”Roskilde og omegns, fællesbageri” er bestemt ikke ukendt. Senest har afdøde Carsten Sivertsen i forbindelse med 125 års jubilæum i 2016 skrevet en glimrende og grundig gennemgang af historien ”Fra Brødfabrik til ejendomsudvikler” i Jul i Roskilde 2016.

Dengang...

Fra kloster til åndehul

Gråbrødre Kloster var hverken det første eller det største kloster i Roskilde. Roskildekrøniken nævner et kloster bygget kort før 1087. I 1156 stiftes Vor Frue nonnekloster, der på et tidspunkt var det rigeste i byen.

Dengang...

Her lå Den Blå Butik

Hvis man i dag skal forklare en fremmed hvor Algade 21 ligger, vil man nok sige på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde – lige overfor Importøren. Hvis man skulle gøre det samme for mere end 250 år siden, ville forklaringen blive en helt anden.

Dengang...

Her blev drukket ”gravøl” 3. februar 1972

Her i år kunne man drikke den sidste øl på ”Mulleriet” i Djalma Lunds Gård. Det var for stamgæsterne en sørgelig begivenhed, der havde lokalpressens bevågenhed. Den sidste åbningsdag på ”Wolffechel” blev også omtalt i lokalpressen dengang. Det var dog mere end et værtshus, der lukkede.

Dengang...

Enkefru Olsens store dag

Enkefru Olsen, der ses foran sin café en sommerdag 1910, er tæt på 77 år og er festens hovedperson. Det er et meget historisk sted, hvor den gamle kongsgård, der nedbrændte i 1443, skulle have ligget.

Dengang...

Kirken og logebygningen i Toldbodgade

Da folketælleren i 1890 skulle tælle beboerne på den gade, der i dag hedder Toldbodgade, havde den endnu ikke fået navn men blev beskrevet som “Nye Gade over Brønniches Vænge”. Den var anlagt to år før, og her i 1890 er der bygget to huse.

Dengang...

Da ”Choleraen” kom til Roskilde

Den 11. juni 1853 blev de første tilfælde af kolera konstateret i København. I dag angiver nogle kilder, at der frem til oktober måned blev anmeldt lidt over 7000 tilfælde og næsten 5000 døde. Provinsen blev ikke ramt så hårdt, her døde næsten 2000.

Dengang...

Roskilde, Stjerneløbet og stjernerne

Det er ikke kun for cykling, at “Stjerneløbet” har betydning. Stjerneløbet har også betydning for byen Roskilde. DGI og den lokale cykelklub, RCR, fik da også imødekommet deres ønske om tilladelse til at afholde Stjerneløbet igen, da de søgte om det i 2014.

Dengang...

I Roskilde kan vi det der med cykler

En cyklismens forgangsmand, men også en forsmået opfinder, der døde på fattiggården og først opnåede anerkendelse mange år efter sin død. Per Steenholdt har set nærmere på Mikael ‘Dursley’ Pedersen.

Dengang...

Postkort, Raadhuspladsen og ”Fugleburet”

Det var ikke kun Flensborg, der fik fremstillet og udgivet postkort lokalt. Johannes Bruuns Forlag bidrog også til brandingen af Roskilde i starten af 1900-tallet. Per Steenholdt fortæller historien om to af motiverne.

Dengang...

Historien bag et maleri

Man behøver ingen særlig viden for at kunne lide det maleri. De sneklædte grene i forgrunden tilføjer billedet noget særligt. Det kan dog øge udbyttet af at se maleriet, hvis man kender lidt mere til motivet. Hudes hus var beliggende i Klostervang og han havde fra sin stue udsigt mod den bygning, der i dag kendes som “Hjemmeværnsgården”.

Dengang...

Schmeltz Stiftelsen – en undervurderet perle

Otto Henrich Schmeltz bliver født den 14. september 1814. Han var søn af Johan Heinrich Schmeltz der i kirkebogen opgives til at være “Vævemester” på “fabrikken”. Fabrikken dengang var Maglekilde og familien har uden tvivl boet enten ved selve fabrikken eller en nærliggende lejebolig. Der var tradition for, at denne bolig tilhørte ejeren af Maglekildefabrikken.

1 2 3 5