Spar Nord FIFA Cup blev en målrig affære

0

Søndag formiddag afviklede Himmelev-Veddelev Boldklubs E-Sportsafdeling, HVB E-Sports, Spar Nord FIFA Cup, hvor en gruppe unge mellem 8 og 14 år dystede om titlen som Roskildes bedste FIFA-spiller og en splinterny mountainbike i førstepræmie.

Fodboldspillet, FIFA 18 og fire PlayStation 4-konsoller udgjorde kamppladsen for weekendens turnering i Himmelev-Veddelev Boldklubs klubhus, der hurtigt udviklede sig til lidt at et drama.

Den første semifinale blev vundet af HVB’s egen Nikolaj Strauss, som ved pausefløjtet var bagud 2-0 til Thomas Børjesson. I anden halvleg skiftede han taktik, og det gav pote, da kampen tippede og den lokale FIFA-spiller sikrede sig den ene finaleplads.

Her stod han overfor Silas Juhl, der stillede op med de spanske mestrer fra Real Madrid. Begge finalister var yderst velspillende, men Nikolaj Strauss og Manchester United trak det længste strå og kom hurtigt foran. Silas var nu tvunget til at gå offensivt til værks, hvilket skabte huller i defensiven, som Nikolaj Strauss formåede at udnyttede. Det udløste en 5-1-sejr til Himmelev-drengen, der kunne cykle hjem på sin nye mountainbike.

Deltag i debatten
Del.