Roskildes stærkeste i ny dyst

0

Lørdag den 18. august inviterer Roskilde Atlet Klub traditionen tro til det årlige stærkmandsstævne.

Om kort tid vil Roskildes stærkeste amatøratleter igen lade musklerne tale, når Roskilde Atlet Klub (RAK) inviterer til Roskildes Stærkeste 2018 ved klubhuset på Industrivej. 17 deltagere skal traditionen tro trække lastvogne, flippe dæk og løfte træstammer til den helt store guldmedalje, mens de to professionelle strongmen René Minkwitz og Philip Kuninski står for at kåre vinderne af konkurrencen.

Undervejs leverer verdens stærkeste junior Strongman (2016) Paul Smith underholdningen, mens Pipers Hus står for forplejningen og sportsmassør Gert Touvdal Larsen giver gratis massage til atleter såvel som publikum.

Fakta: Roskildes Stærkeste 2018

Tid:
Lørdag den 18. august 

klokken 10-16.

Sted: Roskilde Atlet Klub, 

Industrivej 46.

Gratis adgang.

Deltag i debatten
Del.