Lokale styrkeløftere dystede i Tårnby

0

33 kvinder og 90 mænd fra hele landet deltog i den forgangne weekend i styrkeløfterstævnet TSK – Tårnby.

RAK – Roskilde Atlet klub – var repræsenteret af 8 løftere – 4 kvinder og 4 mænd, der fik flotte resultater med hjem.

De lokale herrer Frederik Kofoed og Jesper Weindorph løftede igennem og kvalificerede sig til DM i 2018, mens Kenni E squattede, bænkede og døfløftede sig til en velfortjent bronzemedalje og personlige rekorder.

Det var dog først og fremmest Joakim Jørgensen, der løb med opmærksomheden, da han præsterede et imponerende dødløft på 307,5 kg, hvilket både sikrede Danmarks rekord i dødløft og på totalen. Den stærke mand snuppede derfor guldet i sin klassen og blev desuden dagens mandlige løfter på wilks point.

Også på kvindesiden blev der gået til stålet, og Clara Barsøe satte rekord i samtlige løft: squat 100 kg, bænk 65 kg, dødløft 127.5 kg. Den stærke roskildenser er således også kvalificeret til DM til næste år.

Den noget tungere Charlotte Esbjørn brillerede også ved weekendens stævne og sluttede blandt andet af med et imponerende dødløft på på 177,5 kg .

Hun blev dermed dagens stærkeste kvinde på wilks point og lavede med lethed kravene til DM 2018.

Cecilie Bagge Rasmussen slap fra stævnet med en personlig rekord i squat på 122.5 kg + bænk 67.5 kg kg + dødløft 165 kg , hvilket samlet set er 15 kg mere end hendes tidligere rekord. Cecilie løftede på kg danmarksrekorden I dødløft, men tabte den til en stærk konkurrent pga. hendes lidt højere egen vægt.

Cilie Simonsen kom lidt skævt igang men ved super mental styrke tog hun 3. squat på 105 kg + bænk 62.5 kg i et let løft og sluttede med dødløft 110 kg .

En skade som havde generet et stykke tid blev tydeligvis forværret, og cilie præsterede derfor slet ikke hvad hun vanligvis kan. Desværre betød det at kravlende til DM ikke blev nået.

Samlet blev Roskilde Atlet klub den 3. Bedste klub i Danmark. Konklusionen på weekendens stævne blev at RAK sluttede som den 3. bedste klub, mens 7 ud af 8 af de lokale deltagere nu er klar til DM 2018, hvor de skal afsted sammen med veteranen Pia Skovborg, der for længst er kvalificeret. Hun deltog som stævnecoach i forbindelse med weekendens stævne.

 

Deltag i debatten
Del.