Landsdækkende krocketevent kommer til Gadstrup

0

Lørdag den 16.juni inviterer kocketklubber landet over til en dag i krocketsportens tegn. En af dem er Gadstrup Krocket, og her bliver man udfordret på taktik, boldøje og teknik.

Krocket er meget mere end et havespi[ og det bliver der rig mulighed for at få prøvet, når Gadstrup Krocket i samarbejde med DGI holder Åbent Hus lørdag den 16. juni til Krocketsportens Dag. Her kan alle interesserede møde op på klubbens baner fra kl. 9:30 til 12:30, hvor flere af klubbens spillere vil stå klar til at hjælpe gæsterne i gang med spillet.

På Danmarkskortet

’Vi glæder os over at afholde det første Krocketsportens Dag sammen med landets klubber og få sat krocket på Danmarkskortet. Vi er mange – især ældre – der spiller det, men krocket er et udfordrende spil for alle, og det håber vi, at folk i alle aldre får øjnene op for med dette Åbent hus- arrangement”, siger Kirsten Pilgaard, formand for idrætsledelsen i DGI Krocket.

Mere end et havespil

Mange har prøvet at spille krocket sammen med venner og familie i haven, men krocket er meget mere end at slå en kugle gennem en bue. Krocket er et spil, der både stiller krav til tekniske og taktiske færdigheder, boldøje og samarbejdsevne. Særligt taktikken er vigtig, da man skal tænke flere slag frem på samme måde som i skak, og her er det også af stor betydning, at man snakker taktik og samarbejder med sin makker. Kampen er nemlig først vundet, når både makker og en selv er i mål.

DGI afholder for første gang Krocketsportens Dag sammen med krocketklubber landet over, og alle interesserede kan kigge forbi den lokale klub og prøve spillet. Klubben stiller køller og kugler til rådiqhed.

Deltag i debatten
Del.