Guld til Andreas Hougaard Boesen

0

26-årige Andreas Hougaard Boesen fra Orienteringsklubben Roskilde har haft en fantastisk sommer. I begyndelsen af juli var han med på det stafethold, som ved verdensmesterskaberne i orienteringsløb i Estland vandt sølv i disciplinen sprintstafet.

Og i slutningen af juli blev det til guldmedalje i den samme disciplin ved World Games i Wroclaw i Polen. Andreas løb anden-turen i sprintstafetten, som blev afviklet på stierne rundt om burene i den zoologiske have i Wroclaw. Det danske hold vandt med næsten 30 sekunder foran holdene fra Schweiz og Rusland.

Med på det danske hold var Cecilie Klysner, Søren Bobach og Maja Alm. På nær Søren Bobach, som i Wroclaw erstattede Tue Lassen, var holdet det samme, som tidligere på sommeren opnåede sølvmedaljerne i Estland.
World Games afvikles hvert fjerde år, og de deltagende sportsgrene er dem, som ikke er repræsenteret ved de olympiske lege.

Deltag i debatten
Del.