Fire priser anerkender idrætsforeningernes arbejde i folkeskolen

0

Kultur- og Idrætsudvalget og Skole- og Børneudvalget har belønnet fire idrætsforeninger med priser på hver 10.000 kroner. for deres særlige indsats i forbindelse med skolesamarbejdet.

Priserne skal synliggøre det store arbejde, der løftes af idrætsforeningerne i forbindelse med foreningsforløb i Åben Skole-regi og for at få foreningslivet ind i folkeskolen. Følgende fire foreninger fik overrakt priser.

Roar Atletik
Roar Atletik har deltaget i ”Foreningslivet ind i folkeskolen” helt fra starten i 2013, og blandt andre Hedegårdenes Skole har haft glæde af atletikforløb med Roar Atletik lige siden. I år har Roar Atletik opgraderet samarbejdet med folkeskolerne og har indtil videre har i samarbejde med kommunen planlagt over 20 forløb med syv folkeskoler. Roar Atletik har også afholdt SkoleOL de sidste fire år. Hvert år bliver SkoleOL større, og sidst var mere end 600 folkeskoleelever med.

Roar Atletik modtager prisen på Hedegårdenes Skole.

Roskilde Taekwondo klub
Roskilde Taekwondo Klub har i dette skoleår med stort engagement deltaget i projektet for første gang, hvor de i samarbejde med kommunen har planlagt over 12 forløb med fire skoler, hvilket er rigtig flot, for en ny Åben Skole-forening. 7. klasse fra Sct. Jørgen skole er en af de klasser, der har fornøjelsen af et Taekwondo forløb.

Roskilde Håndbold
Roskilde Håndbold har deltaget helt fra starten i 2013, og i år har Roskilde Håndbold blandt andet lavet forløb med Fjordskolen. Indtil videre har Roskilde Håndbold i samarbejde med kommunen planlagt over otte forløb med tre folkeskoler. Roskilde Håndbold har faktisk i gennem 30 år samarbejde med skoler og institutioner, men har især de sidste 15 år udvidet skolesamarbejdet for at få præsenteret håndboldspillet i skolen og få bolden helt ind i undervisningen.
Den nye skolereform og indsatsen ”Foreningslivet ind i folkeskolen” har på den måde været en gave til Roskilde Håndbold.

Capoeira Gruppen Senzala
Capoeira er en brasiliansk kampkunst, som henvender sig til både børn, unge og voksne. Capoeira kan betegnes som en smuk sammensmeltning af farlige kampteknikker, imponerende akrobatik, leg og dans. I år har Capoeira Senzala Roskilde deltaget i ”Foreningslivet ind i folkeskolen” med over 25 forløb med fem skoler. På Peder Syv skolen alene gennemfører Capoeira ti forløb, hvor et undervisningsforløb er typisk 3-4 gange.

Foreningen har også samarbejde med Projekt KICK-bevægelse på erhvervsskolen – et projekt med Roskilde Tekniske Skole – og har et ønske om at lave et boligsocialt samarbejde i udsatte lokalområder.
Skoleleder ved Peder Syv Skolen Signe Nabe-Nielsen er især glad for, at eleverne stifter bekendtskab med andre idrætsforeninger end de alment kendte, som for eksempel Capoeiraforeningen.

Deltag i debatten
Del.