Bragende succes ved kvalifikationsstævne til Skole OL 2017

0

Roar Atletik var vært ved den lokale afdeling af kvalifikationsstævnet til Skole OL 2017 fredag den 5. maj.
Med over 600 skoleelever fra forskellige skoler i Roskilde og omegn kunne byens borgmester Joy Mogensen byde velkommen til Roskildes største atletikkonkurrence.

Ved det store stævne, der bl.a. også er støttet af Roskildes kommunes start- og udviklingspulje, blev der præsteret over 1000 resultater på små fem timer i 6 forskellige øvelser, hvor 5.-, 6.- og 7.-klasser dystede i længdespring, boldkast, sprintløb, hækkeløb, 400 meterløb og en afsluttende 20 x 60-meterstafet.

Deltagerne i atletikstævnet dystede i længdespring, boldkast, sprintløb, hækkeløb, 400 meterløb og en afsluttende 20 x 60-meterstafet.

Skole OL er en klassekonkurrence, hvor det er klassens samlende resultater, der tæller i holdkonkurrencen.
De vindende klasser kan se frem til at deltage i den store finale med over 8000 deltagere fra hele landet, der afvikles i Aarhus den 13.-16. juni.

Deltag i debatten
Del.