Bøtten vendte – og tak for det!

0

FC Roskildes 1. divisions mandskab vandt søndag hjemme 2-0 over Nykøbing – og bevægede sig dermed en anelse væk fra nedrykningsstregen. Og der er flere point i sigte.

Lige fra allerførste fløjt stod det klart, at der reelt var mere end blot tre point på spil. Og det fik han allerede efter godt otte minutters spil, da Morten Nielsen steg til vejrs og headede kuglen i kassen. Hvem ellers, fristes man til at sige. Samme Morten har jo scoret mål på samlebånd – også i sidste sæson.

Energisk indsats af hjemmeholdet

Nykøbing hører også med blandt nedrykningsaspiranterne. Og lagde sig bestemt heller ikke ned uden kamp! Udeholdet pressede i flere og ganske lange perioder FCR tilbage i egen forsvarszone og nogen (fra Nykøbing) vil måske endda mere, at de havde fortjent en udligning og et uafgjort resultat. Men lad nu det ligge! FCR holdt dygtigt og koncentreret stand overfor det milde pres, og Mikkel Thygesen kunne så afgøre sagen – med scoringen til 2-0. En fortjent sejr – høstet på energi og vilje.

Forløsning

Slutfløjtet blev en sand forløsning – efter sølle et point og gentagne skuffelser i de forudgående seks kampe. Det er set før, at et trænerskifte ændrer begivenhedernes gang – eftertrykkeligt endda. Og Rasmus Monnerup har jo tilsvarende før vist, at han har et godt tag på FCR-spillerne og taktikken. Oven i hatten har de lyseblå fra Ørnereden jo rent spillemæssigt et større potentiale, end den nuværende placering antyder. Man kan derfor sagtens tillade sig, at være lidt optimistisk med hensyn til mandskabets chancer for at spille sig helt og aldeles fri af nedrykningsfaren – og endda videre op igennem tabellen. Ret beset er vi jo også kun nøjagtig gennem 1/3 af turneringen – og der er stadig 66 point at spille om. Lad os bare tage tre mere allerede næste weekend!

Deltag i debatten
Del.