Amerikansk afklapsning

0

’Soccer’ er ikke voldsomt udbredt i USA. Ikke des-to mindre blev det gæsterne fra Sporting Iowa, der kørte U16-pigerne fra Jyllinge FC over i onsdagens kamp.

Onsdag den 8. august mødte U16-pigerne fra Jyllinge FC U16-pigerne fra amerikanske Sporting Iowa på idrætsanlægget Spraglehøj i Jyllinge.

”Vi viste os som gode værter og tabte 0-5. Den sportslige forklaring er, at Jyllinges piger stort set lige er kommet hjem fra ferie, mens amerikanerne har været i gang længe og har spillet mange kampe sammen bare i de ni dage, de har været i Danmark”, forklarer næstformand i Jyllinge FC Simon Kratholm Ankjærgaard. 

Dyr sport

Efter kampen spiste pigerne sammen og der blev diskuteret livligt og udvekslet kontaktoplysninger.

”I USA har de ikke hele den frivillige foreningsstruktur og kommunale tilskudsordninger, som vi har i Danmark. Det koster derfor kassen for pigernes forældre at gå til fodbold. Og så har de ikke engang de samme flotte faciliteter, som eksempelvis Jyllinge”, siger næstformanden.

Deltag i debatten
Del.