Storstilet forskningsprojekt skal gøre os klogere på havørreden

0

Roskilde og Omegns Lysfiskerklub har i samarbejde med en række maritime organisationer indsamlet 110.000 kr. til et studie, der skal kortlægge den spættede fisks færden.

“Vi ved at havørreden trækker op i åerne for at gyde, hvorefter vende tilbage til fjorden for at æde sig fede, før de vender tilbage til åen. Men vi ved ikke, om de rent faktisk bliver i fjorden eller om de bevæger sig ud på åbent hav”, fortæller Uffe Clemmensen, bestyrelsesformand i Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) om baggrunden for et nyt storstilet forskningsprojekt med lokalt islæt.

Spørgsmålet skal besvares via en række såkaldte lyttebøjer fordelt over hele Roskilde Fjord og 50 havørreder, der om kort tid får indopereret en sender i foreningens klækkehus, før de igen slippes løs på bunden af Roskilde Fjord, hvilket til sammen skal gøre det muligt at afdække præcist, hvor fisken foretrækker at opholde sig.

“Projektet kan både få betydning for den måde, vi bruger vores tid i klækkehuset, og hvordan restaurerer de lokale vandløb”, vurderer Uffe Clemmensen.

Søsterstudie banede vej

Ideen til studiet af havørredens vandringer opstod på grund af et lignende studie med pighvar, som DTU Aqua er i gang med at gennemføre. Lederen af søsterundersøgelsen, forsker John C. Svendsen, kontaktede ROLK og tilbød, at de roskildensiske lystfiskere kunne bruge en del af det måleudstyr, der netop nu er sat ud i alle afkroge af Roskilde Fjord. Der var dog lige det ikke ubetydelige men, at ROLK selv skulle skaffe 110.000 kroner til de 50 senderne, der i december måned skal parres med et tilsvarende antal fisk opsamlet i Langvad Å.

Med hjælp fra de maritime organisationer Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Fishing Zealand lykkedes det imidlertid at få finansieringen på plads. Blandt andet takket være 15.000 kroner fra Roskilde Kommune.

“Det er første gang i Danmarkshistorien, at man laver det her forskningsprojekt, så vi er både glade og stolte over at det er lykkedes at skaffe midlerne på bare fire måneder”, fortæller Uffe Clemmensen.

Løbende opdateringer

Ørredtrafikken vil blive nøje overvåget af Fishing Zealands biolog Peter W. Henriksen, og så er det ellers bare at vente på at resultaterne begynder at tikke ind.

“Hver sender har en batterilevetid på op til halvandet år, og derefter skal alle data analyseres, så der går et stykke tid før den endelige undersøgelse foreligger. Vi vil dog løbende få opdateringer fra Fishing Zealand, og derfor har vi også allerede planer om et foredrag om projektet til januar”, forklarer ROLK’s bestyrelsesformand.

 

Deltag i debatten
Del.