Slumstormerne i Algade

0

Roskilde Klosters portnerbolig blev indviet som børnekulturhus i sidste uge.
Men engang blev det besat af Roskildes første slumstormere.

Det gik stærkt i 1960’erne. Økonomien buldrede derudad, kvinderne blev suget ud på arbejdsmarkedet, og Roskilde voksede i et hastigt tempo. Samtidig skete der en voldsom udbygning af ungdomsuddannelserne i Roskilde, der tiltrak endnu flere til byen, hvilket førte til akut mangel på små lejligheder og værelser i Roskilde.

Boligløse unge
På den baggrund tog en gruppe unge initiativ til at gøre noget ved problemet. De indrykkede en rubrikannonce i Roskilde Tidende, hvor de opfordrede unge til at møde op. Det viste sig at blive en overras-
kende succes, og kort efter gik de unge, inspireret af slumstormerne i København, i aktion. Paradoksalt nok var der en del ledig boligmasse i Roskilde, men valget faldt efter sondering af byen og et besøg på Teknisk Forvaltning på den såkaldte portnerbolig til det Adelige Jomfrukloster i Algade 31.

Succes. Aktionen er gennemført og Algade 31 er indtaget.
Det er Jørgen Andersen, der jubler øverst.

Fem dages besættelse
”Det var en ny tid sidst i 1960’erne, og man mærkede forandringer i skolen. Pludselig var der lærere med Beatleshår, som interesserede sig for os, og tog os alvorligt”, fortæller Jørgen Andersen, der senere deltog i besættelsen af portnerboligen i Algade 31.

Året var 1971, da en gruppe på 25 unge aktivister indtog den tomme bygning i Algade. Besættelsen blev dermed den første af sin slags i Roskilde. To af de medvirkende var Thorkel Hyllested og Jørgen Andersen. De havde fået adgang til portnerboligen under en velforberedt aktion, der forløb uden større dramatik. De nåede sammen med de andre aktivister at bo i huset i fem dage. ”Så kom politiet midt om natten, mens vi lå og sov. Vi var fredelige hippier, så vi havde ikke planer om at gøre modstand. Vi kunne bare ikke finde noget sted at bo”, fortæller Thorkel Hyllested.

Sympati fra samtiden
Dermed var de fem dages besættelse overstået. Mange af de unge flyttede sidenhen i kollektiv i Jyllinge Nordmark på en nedlagt landbrugsejendom, men inden havde de unge formået at sætte spot på et af tidens store udfordringer i en by, hvor der samtidig blev nedrevet boligmasse i stort omfang.

”Vi var med til at presse på kommunen, og vi fik mere sympati, end man kunne have forventet”, husker Jørgen Andersen.

Deltag i debatten
Del.