Roskilde Kommune har ikke overblik over farlig radon

0

Trods en placering blandt de mest radonbelastede kommuner i Danmark har Roskilde Kommune ikke kortlagt forekomsten af den radioaktive gasart, der hvert år er ansvarlig for 300 nye kræfttilfælde i Danmark.

Mens Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) gennem flere år har været en åbenmundet og konsekvent kritiker af Folketingets planer om at opbevare atomaffald på Risø, har kommunen samtidig forsømt at kortlægge forekomsten af det ligeledes radioaktive og farlige stof radon. Det viser et svar fra forvaltningen til byrådet fra den 9. maj i år, hvor det fremgår, at

der, trods Roskildes position som en af de mest radonbelastede kommuner i Danmark, ikke er foretaget systematiske radonmålinger i de kommunale bygninger.

Der er således ikke skabt klarhed over stoffets udbredelse i eksempelvis folkeskoler, dagtilbud og plejehjem, og det vel at mærke selvom kommunen allerede i 2012 modtog en klokkeklar påmindelse om sit ansvar fra to daværende ministre, der dengang indskærpede over for samtlige af landets borgmestre, heriblandt Joy Mogensen, at kommunerne via lovgivningen har en særlig forpligtigelse i forhold til radon, der årligt er ansvarlig for 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark.

Forsker: Ikke levet op til tilsynspligten
Dermed har Roskilde Kommune ikke levet op til sin tilsyns- og handlepligt, vurderer kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.

”Det må  man sige klart nej til. Og det skal netop ses i den sammenhæng, at radon er så alvorligt, som det er. Hvis vi tager skolerne som eksempel, taler vi ikke om indlæringsvanskeligheder og generelt ubehag, men et stof, der er sundhedsskadeligt og i yderste konsekvens livstruende”, forklarer forskeren, der mener, at kommunen burde have reageret på påmindelsen fra daværende klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).

”For at kunne gøre noget ved problemet, er man som minimum nødt til at få kortlagt problemets omfang, og det har man ikke gjort”, siger Roger Buch.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der siver op fra undergrunden og derefter kan trænge ind i bygninger og videre ned i lungerne på os mennesker.

Artiklen fortsætter under faktaboksen
——————————————
Fakta: Hvad er radon
Radon er en radioaktiv gasart, der findes naturligt i undergrunden, hvorfra det kan trænge ind i huse, der ikke er sikret mod stoffet.
Radon kan ikke ses, lugtes eller smages.
Gassen er årligt ansvarlig for 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark.
Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse har et for højt radonniveau.
Hvor du bor, boligens stand, og hvornår boligen er opfør er parametre, der har betydning for radonniveauet.
Sundhedsstyrelsens anbefaler et radonniveau under 100 becquerel pr. kubikmeter.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
———————————————

Veldokumenteret kræftrisiko
Sker det, betyder det øget risiko for lungekræft, forklarer Claus E. Andersen, sektionsleder ved Center for Nukleare Teknologier på Risø DTU, der sammen med Sundhedsstyrelsen kortlagde radonniveauet i Danmark tilbage i 2001.

”Sammenhængen mellem radon og kræft er veldokumenteret, ligesom det er veldokumenteret, at desto højere radonniveau, desto større er risikoen for kræft”, forklarer forskeren, der understreger at sandsynligheden for at udvikle kræft på grund af radon er en brøkdel af en procent, sammenlignet med eksempelvis rygning. 

”Man kan sammenligne risikoen med et lotteri, hvor det gælder om ikke at blive udtrukket. Hvis du bor i et hus, går på arbejde eller i skole i en bygning med høj radonkoncentration har du flere lodsedler i puljen”, forklarer forskeren. 

Roskilde Kommune er i sin helhed klassificeret i radonrisikoklasse tre, den næsthøjeste klassificering, hvilket kan oversættes til, at mellem tre og ti procent af enfamiliehusene har radonniveauer over 200 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m3), der er måleenheden for radioaktivitet i luften. Til sammenligning bør man, ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, foretage forbedringer af eksempelvis fundamentet i bygninger, hvor målinger har påvist et radonniveau over 100 Bq/m3.

Den sydligste del af kommunen, blandt andet Viby, befinder sig imidlertid helt oppe i radonrisikoklasse fire, hvor 10-30 procents af bygningsmassen må forventes at have radonværdier over 200 Bq/m3. Det er dog kun muligt, at fastslå radonkoncentrationen præcist ved at foretage målinger i hver enkelt bygning, forklarer Claus. E. Andersen.

Store lokale forskelle
”At Roskilde ligger i en bestemt klasse er først og fremmest et udtryk for geologien i det pågældende område, og at de bygninger der ligger her, har forøget risiko for at have høje niveauer. Det betyder dog ikke, at der er meget radon i alle boliger i området.  Der kan være stor forskel på radonkoncentrationen fra matrikel til matrikel”, fastslår strålingseksperten, der samtidig påpeger, at det i udgangspunktet er forholdsvis ligetil at måle, om bygninger er opført ovenpå en radonkilde.

”Det kan gøres relativt let og billigt. Som privatperson kan man bestille en måleboks over nettet til omkring 500 kroner, som man så kan sætte op i sit hus. I større bygninger som skoler kan en retvisende måling være mere besværlig, hvis man ønsker at tage højde for ændringer i udluftningen og bygningens brug”, fortsætter han. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen
——————————————
Fakta: Radon i andre kommuner
DR kortlagde for nylig (20. april 2018), hvilke af de 13 hårdest radonbelastede kommuner i Danmark, der har undersøgt deres daginstitutioner og skoler for det radioaktive stof.
Alle undersøgt: Faaborg-Midtfyn Kommune
Cirka halvdelen undersøgt: Køge og Vordingborg Kommune
Under halvdelen undersøgt: Bornholm og Sønderborg Kommune
Ingen undersøgt: Faxe, Kalundborg, Lolland og Ringsted Kommune
Har ikke svaret: Hedensted, Holbæk og Roskilde Kommune

Kilde: DR
———————————————

Målinger kan lægge pres på kommunen
I netop bygninger med mekanisk ventilation, hvilket eksempelvis er tilfældet på 70 procent af Roskildes folkeskoler, vil radonkoncentrationen som hovedregel kunne holdes under Sundhedsstyrelsens anbefalede grænseværdi. Samtidig sikrer bygningsreglementet, at bygninger opført efter 1998 skal være udstyret med en såkaldt radonsikring. Problemet er dog, at kun en fjerdedel af den samlede bygningsmasse i den kommunale sektor i Danmark er opført efter 1980 – det viser seneste tal fra Dansk Byggeri og Danmarks Statistik – og dermed kan radonmålinger i Roskilde Kommunes bygninger risikere at afsløre et stort behov for bekostelige istandsættelser, forklarer Roger Buch. ”Problemet for kommunerne er ikke selve målingerne, men derimod det pres, der kan opstå, når resultaterne foreligger. Hvis en stor del af bygningsmassen har problemer med radon, der skal udbedres, snakker vi pludselig meget store millionbeløb”, lyder det.

 Joy: Indgår i generel bygningsopgradering
Roskildes borgmester Joy Mogensen medgiver at kommunen ikke har kortlagt forekomsten af Radon, men siger samtidig, at der efter hendes opfattelse, løbende blive taget hånd om problemstillingen.

”Det er første gang, jeg hører det nævnt på den måde (kritikken fra Roger Buch red.). Ligesom jeg ved, det er tilfældet i andre kommuner, har vi lagt en strategi, hvilket sige, at forvaltningen i forbindelse med bygningseftersyn måler for radon, derudover har vi indskærpet, at hvis der er mistanke om noget i undergrunden, så skal det undersøges. Og så er det i øvrigt vigtigt at slå fast, at vi i forvejen har fokus på indeklima og udluftning, der er centralt i forhold til sikre lave radonniveauer”, siger borgmesteren.

Så Roskilde Kommune har en radon-strategi? For det kan man ikke læse ud af forvaltningens svar til byrådet?

”Radonstrategi nej, når jeg siger strategi er det fordi, det er den måde forvaltningen arbejder med radon på.”

Ifølge Roger Buch, bør man som minimum kortlægge problemet for at kunne løse det. Hvorfor er det ikke sket?

”Jeg har stor respekt for forskere, der beskæftiger sig med kommunalpolitik. Jeg håber, han siger det samme i Folketinget, for forudsætningen for, at vi kan kortlægge, er, at vi har den økonomiske ramme til, at det kan lade sig gøre. Jeg mener ikke, at lovgivningen forpligter os til at kortlægge radon”, siger Joy Mogensen og fortsætter:

“Hvis der er et politiksk ønske om en kortlægning, vil jeg være lydhør, men vi har mange bygninger, så først, vil jeg gerne vide, hvad det koster. For at screene er ikke det samme som at gøre noget ved problemet”, siger borgmesteren.

Deltag i debatten
Del.