Roskilde Kommune gnaver 100 mio. kr. af gælden

0

Politikerne i Økonomiudvalget har besluttet at nedbringe den kommunale gæld med yderligere 100 millioner kroner frem til 2021.

Fra 2014 til udgangen af 2017 er gælden i Roskilde Kommune faldet fra over en mia. til godt 900 mio. kr. Økonomiudvalget har torsdag den 14. marts indstillet til byrådet at skære yderligere 100 mio. kr. af gælden frem til 2021. Dermed vil gælden blive nedbragt til 800 millioner kroner.

”Vi har en sund økonomi i Roskilde Kommune. Når vi afvikler gæld, giver det mulighed for at forsætte den positive spiral, så vi bruger skattekronerne på at udvikle vores fælles velfærd frem for på renteposter”, siger borgmester i Roskilde Kommune og formand for Økonomiudvalget.

På sidste uges møde i Økonomiudvalget blev det samtidig besluttet, at indstille til byrådet at justere de økonomiske principper for likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Kommunen har nu som målsætning, at have 275-325 mio. kr. i likviditet, for at give rum for afvigelser i enkelte år – eksempelvis til strategiske investeringer.

Deltag i debatten
Del.