Roskilde har ondt i folkesundheden

0

Akkurat som i resten af regionen døjer et stigende antal roskildensere med svær overvægt, dårlig søvn og stress. Det viser ny kortlægning af folkesundheden, som Region Sjælland står bag.

Ved første øjekast ser det egentlig meget godt ud. Roskilde Kommune placerer sig over en bred kam i den pæne ende af Region Sjællands storstilede undersøgelse Sundhedsprofil 2017, som i alt mere end 19.000 borgere fra regionens 17 kommuner – heraf knap 1200 fra Roskilde – har deltaget i.

Hele 82 procent erklærer sig (akkurat som i 2013) ’tilfreds med livet’, som det hedder, hvilket er det næstbedste resultat i regionen, og på overfladen kunne alt således se ud til at være i den skønneste orden.
Men ser man isoleret på den lokale udvikling i befolkningens helbred fra 2013 til 2017, er den 355 siders lange rapport langt fra munter læsning.

Ovenstående skema viser udvalgte resultater fra Region Sjællands undersøgelse Sundhedsprofilen 2017, sammenlignet med regionsgennemsnittet og Sunhedsprofilen 2013. Den fulde rapport kan læses på Region Sjællands hjemmeside.

For mange stillesiddende timer, dårlig søvn og stress, samt flere tilfælde af en række sygdomme tegner et billede af en kommune med ondt i folkesundheden.

”Roskilde ligger i den bedste ende, men det ændrer ikke på, at kommunen oplever de samme tendenser, som vi ser både regionalt og nationalt, nemlig at det går værre på mange helbredsmæssige parametre, hvis man sammenligner med Sundhedsprofilen 2013”, forklarer Bodil Helbech Hansen, specialkonsulent i Region Sjælland, der er en af hovedforfatterne til Sundhedsprofilen 2017.

Flere svært overvægtige
For Roskildes vedkommende kommer den negative udvikling blandt andet til udtryk ved antallet af borgere, der døjer med en livstilssygdom. Andelen af svært overvægtige i kommunen er således vokset fra 13,8 procent i 2013 til 16,1 procent i 2017, mens antallet af diabetikere ligeledes er steget fra 4,0 til 6,7 procent. Samtidig er gruppen, der kæmper med en kræftsygdom eller følgevirkninger deraf, forøget fra 2,0 til 3,5 procent.

”Det er alvorligt og lidt af et wake-up call, at det generelt går så meget i den forkerte retning”, lyder det fra Bodil Helbech Hansen, der dog påpeger, at udviklingen i de kommunale resultater skal tages med forbehold, , da tallene er mere usikre end tallene på regionsniveau. Noget kunne dog tyde på, at tallene er retvisende, hvis man samtidig ser på de dele af undersøgelsen, der beskriver roskildensernes vaner i dagligdagen.

Regionsmester i inaktivitet
Her indtager kommunen blandt andet en lidet flatterende førsteplads i Region Sjællands kortlægning, når det handler om, andelen af borgere der er stillesiddende i mere end otte timer om dagen. Paradoksalt nok, er den så også galt, når vi for alvor skal hvile os. Mere end hver tiende svarer således, at de alt i alt sover dårligt om natten, hvilket er stigning på tre procent, og det kan blandt andet betyde øget risiko for type-2 diabetes og hjertekarsygdomme.

”Det er vigtigt at fastslå, at Sundhedsprofilen er en såkaldt deskriptiv undersøgelse, der ikke giver forklaringer på, hvorfor flere borgere generelt får bestemte sygdomme. Samtidig ved vi jo godt, at blandt andet overvægt hænger sammen med kost og fysisk inaktivitet, så man kan sige, at det understøtter resultaterne, at de relaterede parametre peger i samme retning”, siger Bodil Helbech Hansen.
Trods stigningen i andelen af borgere med forringet fysik, placerer Roskilde sig i hovedtræk signifikant bedre sammenlignet med regionsgennemsnittet i Sundhedsprofilen 2017.

På niveau med Lolland
Billedet er derimod mere mudret på det mentale område, hvor kommunen eksempelvis er på niveau med Lolland, når det gælder borgere, der døjer med et dårligt mentalt helbred.

Det gælder for 12,9 procent af roskildenserne, mens en fjerdedel har et højt stressniveau – en stigning på 3 procent.

Netop de to problemstillinger – dårligt mentalt helbred generelt og højt stressniveau – er på fremmarch både nationalt og regionalt i et bredt udsnit af befolkningen på tværs af køn, alder og uddannelsesniveau, forklarer Bodil Helbech Hansen.

”I forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil har det fyldt meget, at det særligt at blandt de unge kvinder, at der er sket en stigning i antallet der døjer med mentale problemer. Det er også rigtigt, men samtidig er det en vigtig pointe, at det er i alle aldersklasser fra de unge og helt frem til pensionsalderen, at der er sket en markant forværring af den mentale sundhed”, siger specialkonsulenten.

Deltag i debatten
Del.