Mand røvede Kongebakken-købmand med pistol

0

I går eftermiddags blev ‘Min Købmand’ udsat for et røveri. Gerningsmanden er endnu ikke anholdt.

går eftermiddags lidt efter kl. 16 blev Min Købmand på Kongebakken udsat for et røveri.  En mand gik ind i dagligvareforretningen, hvor han under trusler med en pistol fik udleveret penge fra kassen.

Han flygtede fra stedet i bil i østlig retning – politiet ved på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om bilen.

Efter røveriet søgte politiet uden held efter gerningsmanden, og ordensmagten hører derfor gerne fra vidner, der ud fra nedestående signalement har oplysninger om røveren, eller som har hørt eller set noget i relation til røveriet. Oplysninger kan gives til politiet på 114.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 160-165 cm høj, spinkel, hvid hud, tatovering omkring højre øje muligt kryds eller stjerne og meget blå øjne Manden var iført sort elefanthue, sort trøje, sorte bukser og handsker og talte dansk. 

Deltag i debatten
Del.