Lokal mikrobryg på Pipers Hus

0

Humlens håndværkere fra Røde Port har brygget en såkaldt Saisonøl særligt til restauranten Pipers Hus i Byparken.

”Pipers Sæson, som vi har brygget til Pipers Hus er en belgisk ale, som er  gæret ved høje temperaturer med Belle Saison og humlet med Perle og Hallertauer Tradition. Og så er den smagt til med appelsinskal”, forklarer brygger Knut Eirik Sandvik fra det lokale mikrobryggeri Røde Port.

Belgisk inspiration
Saisonøl er karakteristiske specialøl fra den belgiske provins Hainuat. Disse øl blev oprindeligt brygget i det tidlige forår til sommerforbrug. Det er en tør, lys, let og læskende øl med frugtig smag.

Sommerstemning
Etiketten alene bringer den utålmodige øldrikker i omgående sommerstemning: ’Sæsonen starter. Med et solstrejf, småsnak, gensynsglæde og forventninger. Himlen synes uendelig, og fjorden ligger for dine fødder’, lyder teksten.

200 liter ad gangen
Røde Port har til huse på Køgevej i Roskilde, hvor Knut Eirik Sandvik og Morten Østergård brygger øl med minimal brug af teknologi og maksimalt præg af håndværk. Bryganlægget er på 200 liter, og på det brygger de små batches, som tappes på fustager til ølbarerne i Roskilde og København.

Deltag i debatten
Del.