Hjertet af Jyllinge

0

Jyllingehallen brændte i juli 2014. Lørdag den 11. august åbner dørene til byens genopståede idrætshjerte, der trods børnesygdomme, fejl og mangler nu er blevet tidssvarende.

Fire års arbejde er næsten overstået. Jyllingehallen er genopstået, og lørdag den 11. august kl. 10 åbner dørene for de tusinder af brugere, der de sidste fire år har været henvist til at dyrke deres idræt andetsteds.

Plads til det hele

Godt 5.000 etagekvadratmeter kan brugerne fremover boltre sig på, og det inkluderer blandt andet den store hal, der alene optager 1.000 kvm, multihal, svømmehal, cafeteria og omklædningsrum.

Først på aftenen lørdag den 9 juli opdagede forbipasserende, at Jyllingehallen brændte. Brandvæsenet fik kontrol med flammerne i løbet af natten, og efterslukningen fortsatte dagen efter.

Det muliges kunst

Som forventet ved større byggerier, skal der stadig udbedres en række fejl og mangler, så der vil fortsat være håndværkere i gang i hallen en tid endnu.

”Vi står med en mangelliste efter entreprenøren har afleveret, men det er jo heller ikke udsædvanligt. Der vil gå håndværkere lang tid endnu for at udbedre mangler. Det vil nogen nok synes er underligt, men det er jo ganske normalt”, siger formand for byggeudvalget Ole Gylling, der dog er tilfreds med resultatet

”Vi har fået en godt og flot projekt ud fra de givne omstændigheder og det muliges kunst. Der er ting vi ville have gjort anderledes, og hverdagen vil sikkert vise mere af det”, siger han.

Deltag i debatten
Del.