Er der forskel på rød og blå?

0

Paperboy har taget en snak med byrådskandidaterne Lars-Christian Brask (V) og Tina Boel (SF) i forsøget på at afdække, hvad de to fløje vil med magten.

Man hører det så ofte. De partipolitiske skel udviskes gradvist, i takt med at man bevæger sig længere væk fra Christiansborg. Men hvordan står det egentlig til med rød og blå i Roskilde, her hvor kommunal- og regionsrådsvalgkampen går ind i sin afgørende fase? Og mere specifikt, hvad vil Venstres Lars-Christian Brask og SF’s Tina Boel bruge vælgernes mandat til at forandre, hvis de bliver begunstiget med en plads i Roskilde Byråd den 21. november.

Økonomien
”Roskilde står rigtig godt og har et kæmpe potentiale. Vi skal bare udnytte det bedre”, lyder det fra Lars-Christian Brask, der mener, at nøglen til at løfte Roskilde skal gå gennem et løft af erhvervslivet.

”Vi halter i forhold til at sælge, det vi kan på erhvervssiden. Det skal vi have løftet, for på den måde øger vi skattegrundlaget, og så får vi penge til at forbedre infrastrukturen i blandt andet Viby og Vindinge, ligesom vi kan bygge en ny skole i Trekroner”, fortsætter Brask, der blandt andet mener, at det kommunale tilskud til erhvervsservice skal øges, mens turismeindsatsen skal målrettes købestærke kinesere.

Venstremandens politiske modstykke kalder Roskilde en ”velfungerende kommune” med en ”fornuftig økonomi” og siger samtidig, at i forhold til turisme, bør linjen, VisitRoskilde har udstukket de seneste år fortsættes. Ifølge Tina Boel er der til gengæld behov for at opprioritere kernevelfærden.

”I den kommende tid gælder det om at have fokus på velfærdsområderne – dagtilbud, folkeskolen, ældre, handicappede, psykiatri og udsatteområdet”, siger Tina Boel, der ligesom Lars-Christian Brask ønsker at prioritere, at der bygges flere klasseværelser til Trekroners skolebørn.

Infrastruktur
Når det kommer til, hvordan kommunen skal bruges anlægsmidlerne til at styrke Roskildes infrastruktur, er de til gengæld helt uenige. ”Infrastrukturen er vigtig i hele kommunen. Vi er med i planen i Viby om at gøre det nemmere for cykler og gående, men vi er er ikke med på en stor omfartsvej, som vi mener bare flytter trafikken hen et andet sted. Borgere og virksomheder bliver tiltrukket af andre ting, end omfartsveje”, siger Tina Boel.

Lars-Christian Brask mener helt modsat, at der gennem længere tid har været et alt for ensidigt fokus på cyklisterne, mens erhvervslivet har måttet affinde sig med utidssvarende forbindelser.

”Vi skal gøre det mere attraktivt for virksomhederne at placere sig i Roskilde. Viby er et rigtig godt eksempel, fordi byen ligger rigtig godt placeret, men samtidig er hæmmet af en utidssvarende infrastruktur, og i den sammenhæng er det simpelthen nødvendigt med en omfartsvej”, mener Lars-Christian Brask.

Boligmarkedet
Borgere giver ligesom virksomheder skatteindtægter, og ifølge den seneste prognose fra Roskilde Kommune, kan vi i de kommende år forvente, at indbyggertallet vil stige med omkring 1000 personer hvert år. Den udvikling stiller krav til boligmarkedet, og i særdeleshed kommunens evne til at tiltrække ejendomsudviklere, der vil investere i nye boligprojekter.

Lars-Christian Brask er imidlertid uenig i den regel, byrådet vedtog sidste år, der betyder, at 25 procent af alt nybyggeri skal være alment.

”Selvfølgelig skal vi sikre, at vi har ordentlige boliger til vores studerende og unge mennesker. Men det er udviklerne, der tager den kommercielle risiko, og derfor mener jeg heller ikke vi som kommune skal detailstyre, hvor mange procent, der skal være alment byggeri. Vi skal hellere sørge for, at der er plejehjem, skoler, arbejde og indkøbsmuligheder, så de enkelte områder er attraktive at investere i”, siger Lars-Christian Brask.

Tina Boel er uenig.

”SF mener, at reglerne om 25 procent almene boliger i alt nybyggeri er en god regel, og er overbevist om at private investorer sagtens kan bygge boliger indenfor den ramme”, siger Tina Boel.

Uddannelse
Et andet område, hvor Roskilde står med en udfordring er i forhold til uddannelse. 20 procent af alle unge i kommunen står uden en ungdomsuddannelse syv år efter de har gennemført grundskolen. Lars-Christian Brask mener, at udviklingen først og fremmest skal vendes i Undervisningsministeriet.

”Når børn går ud af 9. klasse skal de kunne skrive, læse og regne. Derudover er kunne jeg godt tænke mig at vi i stedet for matematik fik økonomi og iværksætteri på skoleskemaet. På den måde gør vi folkeskolen langt mere relevant i forhold til det samfund, vi har i dag”, siger Lars-Christian Brask.
Tina Boel anser det til gengæld for nødvendigt at følge de unge tættere og samtidig erkende, at folkeskolen skal styrkes.

”Erhvervsskolerne og tiendeklassecenteret skal have bedre mulighed for dybere og tættere vejledning af de unge der er i risiko, og en god mentorordning skal kunne følge de unge mere tæt. Vi skal heller ikke underkende, at folkeskolen på mange punkter er presset, og det har selvfølgelig en betydning for, hvor meget børn lærer samt, om de er motiverede for at tage og gennemføre en ungdomsuddannelse”, siger Tina Boel.

 

Deltag i debatten
Del.