Fire års kamp er slut

0

Byggeriet har givet grå hår og søvnløse nætter. Men efter fire år er det et ufravigeligt faktum,
at Jyllingehallerne anno 2018 er vokset op af asken. Vi har mødt tre af drivkræfterne bag.

”Jeg var ikke gråhåret, da vi startede, men det er jeg så blevet. Det har været en lang proces. Jeg kender lidt til byggeri fra min tidligere karriere. Så vi har ikke været helt grønne – men jeg tror, vi er blevet overraskede over, hvor mange udfordringer, der har været”, siger halinspektør Claus Larsen.

Også formanden for bestyrelsen glæder sig til at sætte punktum for genrejsningen af Jyllingehallerne.

”Vi er lidt trætte”, lyder det fra Lars Lindskov på en telefon onsdag formiddag.

Rutsjebanetur

Branden i Jyllingehallerne den 9. juli 2014 ændrede livet for tusindvis af idrætsudøvere i Jyllinge og omegn – og det efterfølgende arbejde endte med at lægge beslag på betydelige dele af fritiden gennem de næste fire år for Lars Lindskov, Claus Larsen, Ole Gylling og en række andre frivillige.

Nu står de nye haller så godt som færdige, og det skal fejres. Men det er ikke et forløb, som Lars Lindskov håber at gentage lige med det samme.

”Mentalt har det været en rutsjebanetur. Nu har vi prøvet det, og så håber vi ikke, at hallen brænder igen foreløbig”, siger bestyrelsesformanden for Jyllingehallerne.

Den positive hat

Den rutsjebanetur ser efterhånden ud til at finde sin ende, når hallerne nu åbner lørdag den 11. august. Byggeriet skulle have stået færdige sidste år, men som det ofte sker med større byggeprojekter, skred både tidsplan og budget.

”Vi er jo alle frivillige, som ikke står for flere byggeprojekter hvert år. Vi gik ind i det her som glade amatører. Men vi valgte den positive hat, og spurgte os selv, hvordan vi kunne få det bedste ud af tragedien”, siger Lars Lindskov.

Net og fiskekasser

Den nedbrændte hal var frugten af lokalt ildsjæleri i 1970erne, der siden knopskød, når pengene var til det – men i 2014 var den også en utidssvarende idrætshal med få tilskuerpladser og nedslidte og mangelfulde faciliteter. I modsætning hertil har den store hal i dag på 1.000 kvm nu 400 tilskuerpladser, og arkitekturen inde som ude af Cornelius + Vöge er lys, luftig og moderne. Dele af facaden er klædt i et fiskenet af stål, der skal forankre byggeriet i Jyllinges historie med ålefiskeri, mens den stribede træbeklædning er en reference til fortidens fiskekasser.

Bedre end beton

Formanden for bestyrelsen glæder sig da også over det udtryk, som det byggeriet nu står så godt som færdigt med.

”En betonhal havde været hurtigere og billigere. Men det skal ikke ligne en gocarthal i Brøndby. Vi har en forpligtelse til at gøre vores by smuk. Det betyder noget for oplevelsen, når du bevæger dig rundt i byen. Jeg synes det højner den æstetiske værdi af hele lokalsamfundet. Så jeg er glad for, at vi ikke har sparet på arkitekturen”, siger han.

Vinden imod sig

Omfanget af branden dikterede forsikringssummen og dermed i hvilket omfang det var muligt at bygge helt forfra.

”Havde vinden lagt sig en time senere, havde brandfolkene ikke fået kontrol over situationen så hurtigt. Det havde så været en helt anden situation, hvor vi kunne have bygget helt forfra fra grunden. Og det havde nok været både nemmere og billigere”, erkender byggeudvalgsformand Ole Gylling.

Kælder kostede tid

Imidlertid brændte hallen kun delvist ned, og det betød blandt andet, at både fundament og kælder blev bevaret. Det skulle dog vise sig at være en velsignelse med en skyggeside.

”Det har taget længere tid end forventet. Fx var kælderen fugtig, hvilket tog tre måneder at udtørre. I tilbageblik burde vi simpelthen have gravet den op og lavet noget nyt”, siger Ole Gylling.

Hensyn til brugerne

Jyllingehallerne har omkring 7.000 brugere, der har ventet utålmodigt på, at de atter kunne dyrke deres idræt i nærområdet, så de frivillige initiativtagere bag genopbygningen har været under et konstant tidspres. Af samme grund var opførelsen af den nye bygning på det gamle fundament et kompromis, der var svært at komme udenom.

”Vi var nødt til at bygge på den eksisterende sokkel, ellers skulle vi vente et år på en ny lokalplan”, fortæller Lars Lindskov.

Den beslutning har imidlertid givet anledning til en del hovedpiner de sidste fire år.

Kulturarven med

”Vi er blevet udfordrede af at have stået på et 50 år gammelt fundament, som vi skal bygge oven på. Det gælder kabelføring, vand, ventilation og alt muligt andet. Der er det bare nemmere at bygge nyt. Til gengæld har vi fået kulturarven med os. Og vi står i hvert fald med et originalt bygningskompleks, som ikke findes andre steder i verden”, siger Lars Lindskov.

Det muliges kunst

Også formanden for byggeudvalget er tilfreds med resultatet, selv om der utvivlsomt vil opstå en række udfordringer, når det tages i brug.

”Vi har fået en godt og flot projekt ud fra de givne omstændigheder og det muliges kunst. Der er ting, vi ville have gjort anderledes, og hverdagen vil sikkert vise mere af det”, forudser Ole Gylling.

Tid og penge

Tidsplanen skred, og prisen steg fra 69 millioner kroner til omkring de 80 af slagsen. Blandt meget andet viste det sig, at gulvet i den store hal var papirstyndt og nærmest støbt direkte på muldjorden.

”Det var så halvanden million kroner. Den havde vi ikke set komme”, siger Lars Lindskov, der som ansvarlig for finanserne ikke har meget mere at rutte med.

”Vi har også nået bunden af kisten, og vi har støvsuget de sidste hjørner”, siger han.

Endelig på græs

Men alt det griner de nok af om nogle år. Nu er byggeriet så godt som i mål, og det vil bagmændene ikke undlade at fejre.

”Vi kan godt mærke, vi er ved målstregen. Vi har det som når køerne efter vinteren. Vi har været i en mørk stald i fire år – nu skal vi på græs”, siger Lars Lindskov.

Deltag i debatten
Del.