Færre faglærte i fremtiden

0

Sidste år blev der uddannet det laveste antal elever fra erhvervsuddannelserne i Region Sjælland siden 2005. Store besparelser og konkurrence fra gymnasiet er bud på gode forklaringer.

Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser i Region Sjælland toppede med 5.195 elever i 2016, men i 2017 var nedgangen i elever på erhvervsuddannelserne på hele 15 procent.

Trods reform og et politisk ønske om netop at gøre erhvervsskolerne mere attraktive, er det altså gået stærkt den modsatte vej – og det selv om regeringen sammen med DF angiveligt gav et ’løft’ på 170 millioner kroner til området ved Finansloven fra december 2017.

Imidlertid er erhvervsskolerne samtidig underlagt det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder at de fortsat skal spare to procent årligt. Det svarer ifølge Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) til, at erhvervsskolerne netto oplever en besparelse på 100 millioner kroner.

Foruroligende lav søgning
Det er en udvikling, der bekymrer HR- og uddannelseskonsulent ved XL-BYG Mette Jull Brund.

”Det lover hverken godt for vores eller regionens fremtid. Vi har i forvejen en foruroligende lav søgning på selv meget attraktive elevstillinger med stort ansvar, høj startløn som færdiguddannet og mulighed for at læse videre og gøre karriere som direktør for en trælast med ansvar for en omsætning på 100 millioner kroner”, siger HR- og uddannelseskonsulenten, som også ser overhængende udfordringer for andre brancher.

Efterlyser større ansvar
”Det er et problem for langt flere virksomheder end bare os. Løsningen kræver blandt andet, at uddannelsessystemets nøglemedarbejdere, UU-vejlederne, tager et endnu større ansvar. De er afgørende for, at unge og deres forældre forstår, hvad en erhvervsuddannelse giver af muligheder for at læse videre, gøre karriere og udvikle sig rent menneskeligt i en praksisnær uddannelsesform”, fortsætter Mette Jull Brund.

Mangel på politisk vilje
På Sjællands største erhvervsskole, ZBC, der har adresse i otte byer, herunder på Slagteriskolen i Roskilde, mener direktør Michael Kaas-Andersen, at det forudsætter en bedre økonomi for skolerne, hvis erhvervsskolerne skal uddanne flere unge.

”Der skal sættes ind på flere fronter, og hvis man som ansvarlig politiker ikke gør mere end at tale erhvervsskolerne op, så er det i min verden mangel på politisk vilje. De politisk bestemte besparelser er en stor udfordring for erhvervsskolerne, der blandt andet har et massivt informationsarbejde foran sig”, siger han.

Moderate forventninger
Trods høj beskæftigelse og god løn efter endt uddannelse kæmper erhvervsuddannelserne også med frafald under uddannelserne. Det udgør således en dobbelt udfordring for de erhvervsfaglige uddannelser, der i forvejen kæmper med få ressourcer og lav søgning til uddannelserne. Direktør Jesper Østrup fra Roskilde Tekniske Skole har da også nedjusteret forventningerne til elevoptaget for 2018.

”Vi kan mærke, at interessen har været for nedadgående, så vi har budgetteret med en nedgang. Og jeg vil i hvert fald sige det sådan, at hvis vi går frem, vil det være en overraskelse af de helt store”, siger direktøren, der ser flere forklaringer på tilbagegangen for erhvervsuddannelserne.

”Mange unge vælger gymnasiet, fordi de tror, at de så holder alle muligheder åbne. Gymnasiet er også tre år, hvor man ikke for alvor behøver at tage stilling til, hvad man skal på længere sigt. Og så tror jeg da, at mange forældre på deres børns vegne drømmer om, at de bliver akademikere”, siger han.

Deltag i debatten
Del.