Erhvervspris i hvid marmor

0

Erhvervsdirektør Jesper Steen Christensen fra Danske Bank står bag Roskildes nye erhvervspris, som fra næste år uddeles til en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket ved at være udviklingsorienteret, have fokus på CSR eller på anden måde have bidraget til at sætte Roskilde på landkortet.

Lokal kunster

“Jeg tog fat i Jes Nysten fra Roskilde Kunstforening, og han fandt den lokale kunstner og billedhugger Søren Schaarup, som har formgivet prisen. Da jeg så den første gang, tænkte jeg bare: ’Hold op hvor er den flot!” fortæller erhvervsdirektøren.

Det næste års tid skal skulpturen rundt og stå forskellige steder i kommunen, inden den uddeles til en værdig virksomhed ved nytårskuren i januar 2019.

Rundt i kommunen

Erhvervsprisen er lavet i såkaldt Carrara-marmor fra Toscana, og med den tunge pris følger også en middag for seks personer i middelalderkælderen under Danske Bank på Stændertorvet. Jesper Steen Christensen vil præsentere erhvervsprisen til nytårskuren på rådhuset mandag den 15. januar, og herefter er det tanken, at den skal cirkulere rundt i kommunen i 2018, herunder er den afsat en måneds tid til at stå på rådhuset.

Deltag i debatten
Del.