17 nye navne til Roskilde Festival: Rapdronning, The Minds of 99 og Alex Vargas på plakaten

0

Ovenpå nyheden om Eminems første koncert nogensinde på dansk jord, offentliggør Roskilde Festival nu 17 nye artister til sommerens musikfest. Blandt navnene er den nykronede rap-dronning Cardi B, Alex Vargas og albumaktuelle The Minds of 99.

Roskilde Festival sparkede i går det nye år eftertrykkeligt i gang med offentliggørelsen af Eminem til dette års festival.

Nu offentliggør festivalen så yderligere 17 nye og aktuelle musiknavne, der samtidig pejler musikkens mangeartede særpræg og tonearter her i 2018.

Den nye rap-dronning
25-årige Cardi B er den nykronede rap-dronning fra Bronx, New York, der på rekordtid har taget turen fra et turbulent liv som bandemedlem og stripper til SoMe-personlighed, reality-tv-stjerne og siden helt op på toppen af de amerikanske hitlister med numre som ‘Bodak Yellow‘ og ‘Finesse’. Sidstnævnte i veloplagt selskab med Bruno Mars, der i forvejen er at finde på Roskilde Festivals plakat i år.

“Cardi B indfanger om nogle tidsånden anno 2018. Hun pendler fuldstændig ubesværet imellem lyden af det moderne New York og Atlanta og old-school 90’er rap i selskab med Bruno Mars. Hun har på alle måder bevist, at hun ikke bare er god til at skabe opmærksomhed om sig selv på de sociale medier, men i den grad kan bakke det op med et bagkatalog, der slår de fleste. Og det er vel at mærke inden, at hun har udgivet sit debutalbum”, fortæller Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén i en pressemeddelelse.

Cardi B er dog langtfra eneste internationale islæt i forbindelse med den nye bunke festival-navne. Listen tæller således også det 19-årige texanske stjerneskud Khalid og multiinstrumentalisten St. Vincent, der netop har ligget i toppen af et hav af årslister med den svimlende avantgarde-pop på hendes femte album ‘Masseduction‘.

Danske navne rykker
Tirsdagens offentliggørelse byder dog også på flere prominente danske navne, som Alex Vargas, Veto og ikke mindst albumaktuelle The Minds of 99, der har gæstet festivalen fire gange på fem år på baggrund af deres konstante udvikling og roste pladeudgivelser.

Det er disse 17 kunstnere, som i dag offentliggøres til Roskilde Festival 2018:
Cardi B (US) – onsdag 4. juli
Khalid (US) – torsdag 5. juli
St. Vincent (US) – onsdag 4. juli
Odesza (US) – fredag 6. juli
Alex Vargas (DK)
Boris & Merzbow (JP) – torsdag 5. juli
Cezinando (NO)
Descendents (US) – fredag 6. juli
Heilung (INT) – torsdag 5. juli

 

Deltag i debatten
Del.