Vitaminrig vinterferie fra Viby til Jyllinge

0

Sjov Feries vinterferieprogram er fuldt af spændende aktiviteter til dig, der er mellem 6 og 16 år.

Er du træt af, at dine forældre ikke ved noget om Minecraft? Så kan de lære det. Har du altid ønsket dig at lave dit eget computerspil? Så kan du lave det. Vil du vise dine skills på skateboard? Så kan du vise dem. Og drømmer du om at møde Youtube-stjernen Brizze? Så kan du bare gøre det til Sjov Ferie, når du har fri fra skole i uge 8.

Find programmet

Roskilde Bibliotek har samlet et tæt program, som giver din vinterferie et skub med vanvittig svømmehalsfastelavn, bordtennisrobotter og koreansk kampkunst. Aktiviteterne foregår rundt omkring i kommunen, lige fra Viby til Jyllinge, og er for alle børn, der enten bor eller går i skole i Roskilde Kommune. Mange af aktiviteterne er gratis men kræver tilmelding, så tilmeld dig snart, for der er begrænsede pladser. Læs programmet på roskilde.dk/Sjovferie og find det på dit lokale bibliotek.

Deltag i debatten
Del.