Unge har let adgang til snus

0

De små tobaksposer er blevet et hit blandt de unge. Selvom snus er ulovligt i Danmark, er det intet problem at få fat på for de unge danskere. Snus bliver ulovligt solgt videre på internettet, og selv i mange kiosker er nydelsesmidlet tilgængeligt.

Af Martin Hansen.
Martin går på Midtsjællands Efterskole og har været i erhvervspraktik på Paperboy i uge 9.

Det er ikke kun i fritiden, at de unge gør brug af snus. Også på skolebænken er tobaksposerne fremme. Mange unge bruger snus til at slappe af, hvis timerne bliver for meget, eller lektierne driller.

Snus er de unges stressmedicin
Snus, daus eller snulle. Mange unge bliver hooked på det nikotinrush, som følger med, når man propper snus i munden. Det kan skyldes stress i skolen, lektier eller når der skal slappes helt af. Mange unge udmelder, at de tager det for at have noget én selv og vennerne kan tage i fællesskab.

Den tendens er også set hos specielt rygere. Mange unge danskere propper snus i munden hver dag, hvilket er meget bekymrende mener kræftens bekæmpelse.

”Det er en meget problematisk udvikling, da snus kan fører til nikotinafhængighed og et usundt tandkød”, lyder det fra Kræftens bekæmpelse.
Flere undersøgelser peger dog på, at der flest drenge som tager snus.

Nemt at få fat på
Snus er ulovligt at sælge i Danmark. Derfor burde man ikke tro, at det er let tilgængeligt, men det er nemmere end vi går rundt og tror. Snussalg på nettet er et kæmpe hit, da det er mange kunder, og det er nemt at sælge. Det er primært Facebook der, som bliver brugt til at sælge tobakken.

En stikprøve i fem forskellige kiosker gav et forbløffende resultat, da man fire af de fem steder solgte ulovlig snus. Nogle af stederne lå snusen endda åbenlyst fremme, og der blev ikke spurgt om billedlegimation eller lignende.

Tandkødet brister
Men hvorfor skal forældre være bekymrede for deres teenagers snusforbrug? Snus er røgfrit tobak, så det går selvfølgelig ikke udover lungerne, men det kan have en masse andre negative effekter på helbredet.
”Snus øger risikoen for kræft i mundhulen og spiserøret. Derudover nedsætter det drastisk ens mundhygiejne og ætser tandkødet”, informerer Kræftens bekæmpelse.

Deltag i debatten
Del.