Store Cykeldag i Roskilde

0

Søndag den 10 juni kan man komme ud på en cykeltur på Panoramaruten med medlemmer af Cyklistforbundet som guider. Arrangementet henvender sig til alle og foregår i et roligt tempo. Der vil være en kort tur til Boserup Skov, som familier med mindre børn formentlig vil foretrække, og en længere tur på ca. 27 km. der stort set følger hele Panoramaruten.

Alle der vil med, møder op på Stændertorvet ud for Turistbureauet søndag den 10. juni med afgang kl. 10. Både dem der vil cykle den korte rute, og dem der vil cykle den lange rute følges ad frem til Boserupgård Naturcenter. På Boserupgård holdes en pause, hvor deltagerne kan nyde deres medbragte mad, og hvor børnene har mulighed for at lege.

Panoramaruten er en skiltet rute, der følger veje, som giver en unik udsigt over landskaberne omkring Roskilde. Der gøres en række korte ophold undervejs, hvor der bliver fortalt om områdets seværdigheder.

Det er gratis at deltage, og alle er meget velkomne til at cykle med.

Deltag i debatten
Del.