Stilhedens forbrydelse som teater

0

WorldWideWords inviterer til en offentlig “reading” af “The Crime of Silence” – en teaterperformance baseret på den verdensberømte Bertrand Russel Tribunal der blev holdt i Roskilde i 1967.

I 1967 blev Roskilde sat på verdenskortet, da blandt andre de berømte franske forfattere Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre, sammen med andre prominente samfundsdebattører deltog i den britiske filosof Bertrand Russell’s Tribunal. hvor USA og deres allierede blev beskyldt for krigsforbrydelser i Vietnam. Og hvor resten af verden blev beskyldt for at have begået “The Crime of Silence” – ved at tie stille.

Fortsat stilhed?
Der kom vidner om disse krigsforbrydelser til Roskilde fra hele verden – franske videnskabsfolk, vietnamesiske bønder, japanske læger og mange, mange andre. Der var hobevis af journalister fra alle verdens aviser, og hundredvis af unge danskere, fra 14 til 30 år (mange fra Roskilde), deltog som frivillige. Der kom mange vidnedsbyrd for dagen under tribunalet, og “The Crime of Silence” er baseret på disse udsagn. Men teaterperformancen er ikke bare et minde om en forfærdelig krig og en splittet verden for 50 år siden. Den spørger om der stadigvæk bliver begået lignende krigsforbrydelser i vores verden i dag, og hvis vi er skyldige i “The Crime of Silence”? Til stede i Byens hus, er stykkets dramatiker og instruktør Peter Campbell Bensted samt skuespillere Al Agami, Samy Andersen, Bronwyn Loshak, Vera Maeder, Layla Torres Mollerup og Thomas Leth Rasmussen.

Fakta:
Hvornår: søndag den 28 januar 2018, kl. 17-19
Hvor: Under Gulvtæppet, Byens hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde. Reading vil være på engelsk, da det var hovedsproget under Tribunalet. Diskussionen bagefter vil være på dansk og engelsk.
Billetterne er begrænsede og gratis, men skal bestilles her: wowiwo4000@hotmail.com

Deltag i debatten
Del.