Stilfuld Baby Lounge

0

Tirsdag den 9. maj blev den nye Baby Lounge indviet på RO’s Torv, og en mødregruppe fra Ejby var de heldige vindere i konkurrencen, der var gået forud. De fem mødre med afkom fik dermed eksklusiv mulighed for at indvie den 50 kvm store Baby Lounge, der netop har gennemgået en grundlæggende forvandling. Lokalet fremstår farverigt og indbydende med gyngeheste, pusleplads omkranset af egetræ, lækre ammestole i grønne nuancer, farverige designerlamper og udendørstema i form af træer og fugle på væggene. I bunden af Baby Lounge går man ’indenfor’ i et legehus med tumlemøbler, borde og stole. Der er rindende vand ved puslepladsen, mikrobølgeovn til at varme flasker i, og der er et funklende nyt og stort toilet – med faciliteter til både voksne og børn og plads til barnevogn om nødvendigt.

Brug for ro

I dagens anledning står der goodiebags klar til alle mødrene, der blandt andet inkluderer biografbilletter og gavekort til caféer og butikker i centret. Og på et bord ved siden af puslepladsen står snacks, smoothies og bobler klar til fejringen af den ansigtsløftede Baby Lounge.

“Når jeg ammer nede i centret, bliver jeg tit forstyrret. Nogle glor, mens de fleste bare er flinke og vil pludre med ens baby. Men her kan man bedre amme i fred”, konstaterer Marie Nørager Degn, der har fundet plads i én af de gode stole med sin søn Johan.

Mødrene kan amme og made i lækre møbler.

“Hvis ikke der havde været den mulighed her, så havde jeg valgt et andet center. Min datter har brug for ro, når jeg ammer, ellers bliver hun alt for distraheret og tager ikke noget til sig”, supplerer Kristina Friis-Hansen, der er mor til Klara-Sofia.

Tiden var moden

Det er projektleder Anne-Mette Thorsager, der i samarbejde med arkitektfirmaet Space Lab har udviklet både stilart, farvevalg og indretning af Baby Lounge.

“Den var absolut moden til, at der skulle ske noget. Før i tiden var bare det overhovedet at have en baby lounge jo noget særligt. Men når man kigger ud over RO’s Torv, så syntes vi, at Baby Lounge fortjente at komme op på et tilsvarende niveau”, siger hun. Møbel- og materialevalget er en kombination af udskiftelige elementer fra IKEA og fra gode danske designere.

“Det har været vigtigt for os, at de voksne også føler, at der bliver kræset lidt for dem”, forklarer Anne-Mette Thorsager.

Ude i naturen

Inspirationen har projektlederen fundet i naturen omkring Roskilde.

“Vi har prøvet at skabe et hyggeligt miljø, hvor man visuelt bliver i naturen. Så tanken er, at man skal blive glad over farverne, fuglehusene og træerne på væggene. Til sidst går man så ind i et hus med tumlemøbler, borde og stole, så de større børn også kan få tiden til at gå, når mor ammer”, forklarer Anne-Mette Thorsager.

Deltag i debatten
Del.