Søndagscafé på Sct. Hans

0

Efterårets første søndagscafé arrangeret af Roskilde Flygtningevenner får besøg af FDF-spejdere, der sætter en række aktiviteter i gang.

Roskilde Flygtningevenner holder søndagscafé hver måned med start den 13. august kl. 14-17 i Kurhuset på Sct. Hans.

“Der vil være forskellige aktiviteter for voksne og børn – udendørs og indendørs alt efter årstiden og vejret. Alt kan ske… Vi kan synge, danse og høre musik. Spille bold eller petanque, lave vores egne smykker og bage snobrød over bål. Måske kommer der en dag en tryllekunstner? Måske har vi lyst til at medbringe mad til en fælles buffet og spise sammen?” siger formand for Roskilde Flygtningevenner Hanne Moe.

Netop den 13. august vil spejdere fra FDF deltage i søndagscaféen, og de vil derfor iværksætte en række rigtige spejderaktiviteter som fx pandebrød bagt på bålpander over bål, skistafet, kongespil og snitteaktiviteter. Herudover vil der være gamle, danske sanglege akkompagneret af harmonika.

Deltag i debatten
Del.