Sidste prædiken

0

Paul Kofoed Christiansen slutter som sognepræst i Roskilde Domkirke efter næsten 31 år – men han fortsætter sit sociale arbejde.

Søndag den 26. november forestod førstepræst ved Roskilde Domkirke gennem knap 31 år, Paul Kofoed Christiansen, sin sidste højmesse, og når november rinder ud, så takker den 67-årige præst definitivt af.

Andre horisonter
Præster og dommere skal stoppe i embedet, når de bliver 70 år, men afgangen før tid skyldes faktisk en teknikalitet, idet Paul Kofoed Christiansen som sognepræst har bopælspligt, hvor menighedsrådet har stillet en bolig til rådighed. Imidlertid har han med sin kone fået tilbud om en skønt beliggende seniorbolig på Kong Valdemars Vej med udsigt over fjorden. Der har parret allerede boet i to år, og nu udløber altså den toårige dispensation.

”Sådan er vilkårene, og det vidste jeg, da jeg søgte. Så nu ser jeg mod andre horisonter”, siger den oprindeligt uddannede tømrer, der startede i Roskilde Domkirke allerede to år efter, han blev færdiguddannet præst.

Aldrig færdig
”Det er en lille parentes i kirkens meget lange historie, men den parentes har været virkelig spændende. Meget er lykkedes i kraft af en positiv menighed, som både har båret og båret over med mig i mange situationer”, siger Paul Kofoed Christiansen, som aldrig har haft ambitioner om at skulle avancere videre op i det kirkelige hierarki.

”Det var vildt at få den stilling. Jeg følte fra dag et at jeg var på den rette hylde, så af samme grund har jeg aldrig søgt andre stillinger – for her bliver man aldrig færdig. Der er hele tiden nye muligheder, og jeg giver med fortrøstning stafetten videre”, fortsætter han.

Ud af rampelyset
Efter små 31 år som hovedperson i Domkirken, skal Paul Kofoed Christiansen altså nu til at affinde sig med en mere diskret rolle, og det ser han frem til med forventning.

”Det ligger i embedets karakter: man er på, og det er en del af rollen. Nu skal jeg til bare at være med. Jeg skal bare til at gå i kirke, og det glæder jeg mig meget til. Det er helt ok at forlade rampelyset”, siger han.

Socialt arbejde
Den afgående sognepræst får dog fortsat mulighed for at dyrke sin store passion, nemlig arbejdet for samfundets udsatte. Han fortsætter således i en 25 procents stilling i Domsognets Menighedspleje, hvor hans funktion bliver at tilbyde en form for hjælp til selvhjælp til mennesker ramt af fx fattigdom, ensomhed, sorg, ægteskabsproblemer eller uoverskuelige økonomiske problemer.

”En kirke uden socialt arbejde er ikke en kirke. Ansvaret for medmennesket er en væsentlig del af den kristne tro. Det kan man ikke nøjes med i fine forkromede prædikener, for det hænger uløseligt sammen”, siger præsten.

Favntag med ensomheden
Særligt ensomheden har Paul Kofoed Christiansens opmærksomhed i hans fortsatte arbejde.

”Jeg vil tage et favntag med ensomheden i Roskilde. Mange føler sig lidt uden for det liv, der leves. Men det er så vigtigt at få en fælles puls, hvor man er en del af et større fællesskab. Der er meget blufærdighed omkring ensomhed, som jeg gerne vil være med til at nedbryde”, siger Paul Kofoed Christiansen, som forestille sig et samarbejde med byens andre organisationer og det politiske niveau for at komme ensomheden til livs.

Meget ser fint ud i Roskilde Kommune, men jeg har gennem mine år oplevet et stort behov for nærvær og samvær – både i kirken, men også i kommunens øvrige institutioner. Der er en hverdag derude, hvor livet leves og alt er på spil for det enkelte menneske, og der skal kirken også være. Det er det kristne budskab”, siger han.

Deltag i debatten
Del.