Musicon Kunstfestival 2017

0

Kunsten og det kreative står centralt i MUSICONS profil, både til daglig og til fest – men én gang årligt sættes billedkunsten helt i højsædet, når borgere fra Roskilde og Sjælland i stor stil drager til MUSICON for at besøge den store Kunstfestival, der kører over tre dage fra 19. maj til 21. maj.

Årets gæstekunstner
Fredag den 19. maj kl. 16:00 åbnes Kunstfestivalen af årets gæstekunstner: Franz Beckerlee. Desuden er der 60 udstillende kunstnere, der omdanner MUSICON’s største betonhal til en mangfoldighed af værker indenfor maleri, keramik, foto, skulptur og installation.

Foreningen ’Kunst på Musicon’
Det er foreningen Kunst på Musicon, der står bag Kunstfestivalen, der afholdes for sjette år i træk. 170 ildsjæle står bag Kunst på Musicon, der siden 2009 har skabt kunstnerisk liv helt ud i hjørnerne af bydelen. Foreningen har fokus på den kunstneriske proces og den kunstneriske udvikling og ser i øvrigt sig selv som brobygger mellem billedkunsten og andre kulturelle udtryksformer.

KunstSmedjen
Til daglig holder foreningen til i KunstSmedjen bag rockmuseet Ragnarock i en ældre smedjehal, der er indrettet til galleri med værkstedspladser og en scene, hvor foreningen hen over året arrangerer offentlige udstillinger og musiske events. Læs mere uddybende om kunstfestivalen og foreningen på www.kunstpaamusicon.dk

Deltag i debatten
Del.