Landsindsamling og Hjertegalla samme dag

0

Det er en nyskabelse, at en landsindsamling og et indsamlingsshow bliver afviklet samme dag. Du kan derfor samme dag både møde indsamlere fra Hjerteforeningen og senere runde dagen af med at se kunstnere optræde til fordel for hjerterne ved Hjertegalla på TV2 Charlie.

 

Hver en krone tæller

”Én ud af fire dør af en hjerte-kar-sygdom. Derfor samler Hjerteforeningen ind til forskning i hjerte-kar-sygdom, forebyggelse af hjertesygdomme og støtte til patienter og pårørende. Du kan være med til at gøre en livsvigtig forskel – bliv indsamler. Hver en krone tæller”, opfordrer formand for Hjerteforeningen Roskilde Henry Larsen.

 

Morgenmad og indsamling

Efter morgenmaden skyder Borgmester Joy Mogensen officielt indsamlingen i Roskilde i gang fra Tinghuset i Jernbanegade kl. 9:30 søndag den 22. april. Der vil også være indsamlingssted i Sundhedscenter Nord, Kirkebjergvej 2, Jyllinge og i Kultur Cosmos, Søndergade 13, 4130 Viby Sjælland. Her startes også kl. 9, og der vil også blive serveret morgenmad.

 

Vind en bil

Alle der samler ind for Hjerteforeningen søndag d. 22. april deltager i lodtrækningen om en bil af mærket Kia Rio til en værdi af 174.999 kroner. Vær opmærksom på at du skal være fyldt 18 år for at deltage i lodtrækningen. Vinderen trækkes i tv-showet Hjertegalla søndag aften den 22. april. Du kan se Hjertegalla kl. 21 på TV2 Charlie og på TV2 Play (gratis). Indsamlingsshowet byder desuden på underholdning, interviews, reportager fra indsamlingsdagen og kåring af Årets hjerteredder. Du kan melde dig som indsamler på hjerteforeningen.dk/landsindsamling

 

Deltag i debatten
Del.