Kvinder hjælper kvinder i Gambia

0

Et par pensionerede sygeplejersker skaber håb og glæde i det lille vestafrikanske land Gambia, når de bidrager til vandboringer og landsbyudvikling.

”Sidste år fik vi indtjent 107.000 kroner til projektet. Det er da meget godt klaret af sådan et par gamle høns”, griner Mona Nicolaisen, der agerer næstformand i foreningen Nurses Gambian Project.

Ved siden af hende sidder formand Ellis Olsen, der lige som sin veninde er pensioneret sygeplejerske, og som i sin tredje alder har kastet kræfterne ind i hjælpearbejdet til Gambia, herunder landsbyudvikling i byen Pirang.

Turisme og jordnødder
Alt overskud fra butikken i Østrup, loppemarkeder, donationer og foredrag går direkte til sygeplejerskernes hjælpearbejde i det mindste land i fastlands-Afrika, der samtidig er ét af kontinentets fattigste.

Træer i haverne giver både frugt og skygge. To af de ti træer blev plantet ved indvielsen, mens resten bliver plantet, når regntiden sætter ind.

Gambia er en lille tarm af et land i Vestafrika, der følger floden af samme navn, og som er helt omsluttet af det væsentligt større Senegal. Her bor 1,7 millioner mennesker på et område, der i areal svarer til en fjerdedel af Jylland, og indtægten stammer i al væsentlighed fra turisme og jordnødder.

Hjælp til selvhjælp
Behovene er allestedsnærværende, når de to modne sygeplejersker bevæger sig ud i periferien af det lille land. Sundhedsklinikker fungerer uden vand og el, mange går langt efter vand, og der er udbredt knaphed på de mest almindelige fornødenheder som fx bind, bleer, blyanter, viskelædere og kladdehæfter.

Mona Nicolaisen tager gerne afsted for egen regning op til et par gange om året, og med sig har hun kufferter fulde af fornødenheder til de gambianske kvinder.

”En almindelig kødhakkemaskine kan ernære en familie”, fortæller Ellis Olsson, der blev en del af projektet i 2010.

Filosofien er hjælp til selvhjælp, således at de i bedste fald kan bidrage til at igangsætte en udvikling, hvor modtagerne kan forsørge sig selv. Og det er sygeplejerskernes erfaring, at hjælpen skal målrettes eksklusivt til landets kvinder.

Mona Nicolaisen omgivet af lokale i
landsbyen Pirang i Gambia.

Mændene slapper af
”Det er kvinderne, der sidder ved vejkanten for at sælge deres varer, mens de passer børn. Mændene kommer først frem, når der er et eller andet, de kan få”, fortæller Mona Nicolaisen.

Kvinderne har udset sig en landsby, der får særlig opmærksomhed, nemlig Pirang, hvor de har etableret en vandboring og lejet en hektar jord for en tiårig periode til etablering af 75 nyttehaver. Dermed kan kvinderne dyrke grøntsager til at forsørge familien og måske endda sælge overskydende varer på markedet. Haverne blev indviet i februar, og Nurses Gambian Project inviterede til mad og drikke.

”Der kom mange mennesker, og der var fest og dans i 2-3 timer”, siger Mona Nicolaisen, som også donerede ti frugttræer til haverne ved samme lejlighed.

Mona Nicolaisen tager atter til Gambia i oktober for at følge op på projektet i landsbyen, mens sygeplejerskerne tager en fælles tur i februar 2019.

Deltag i debatten
Del.