Johnny Vinkel i skarp translokationstale: Indigneret på jeres vegne

0

 

Himmelev Gymnasiums rektor Johnny Vinkel brugte en del af fredagens translokationstale på at skose undervisningsminister Merete Riisager (LA). Her kan du læse talen i sin fulde længde.

Kære dimittender.
Først og fremmest: Tillykke med huen og eksamen.

Gymnasiet skal ikke være et pitstop, udtalte under- visningsminister Merete Riisager i et dobbeltinterview med daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i Berlingske i september 2017.

Nu kan det umiddelbart være vanskeligt at vide, hvilke tanker undervisningsministeren helt præcist gør sig om gymnasiet som et pitstop.

Læser man videre i interviewet, er der imidlertid ingen tvivl om, at hun ikke har for høje tanker om gymnasiet. Hun siger nemlig:

Det – altså gymnasiet – skal ikke fungere som en slags højskole. Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, og det er vi nødt til at fortælle de unge, så de ikke tror, det er en udvidet 10. klasse.

De to ministre fortsætter snakken og på skift giver de udtryk for, at gymnasiet er blevet et opsamlingsheat, som bliver brugt til alt mulig andet end at gøre eleverne klar til videregående uddannelse, at gymnasierne har svigtet de unge og medvirket til et dannelsesmæs sigt og fagligt skred og at det ikke er svært nok at gå i gymnasiet.

Der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem under dob- beltinterviewet over en kop kaffe på et ministerkontor i det tidlige efterår 2017.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er lodret uenig i ministrenes syn på gymnasiet og på gymnasiets elever. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg blev noget indigneret – især på jeres vegne – over de temmelig nedladende og tilsyneladende udokumenterede på- stande om gymnasiet og gymnasieeleverne.

Interviewet rundes af med, at uddannelses- og forsk- ningsministeren paradoksalt nok og ganske ureflekteret giver udtryk for, at han er træt af alle de synsnin- ger, der er om gymnasiet – det ligner godt nok lidt af et selvmål – og begge ministre efterlyser mere fakta på bordet for at højne kvaliteten i diskussionen om gymnasiet. Det kan man jo kun bakke op om – og ministrene afslører, at der helt klart er et behov.

Under alle omstændigheder bad undervisningsmini- steren Danmarks Evalueringsinstitut om at gennemfø- re en undersøgelse af udviklingen af fagligheden i gymnasiet i løbet af de sidste 50 år.

Der blev i den forbindelse nedsat en ekspertgruppe, der ved at se på bekendtgørelser, lærerplaner og de skriftlige eksamensopgaver i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik skulle undersøge, hvordan det var gået med den såkaldte intenderede faglighed i gymna- siet i perioden 1967-2017.

Det skal understreges, at man hermed ikke kommer hele vejen rundt om fagligheden, men det er det da- tamateriale, der på nuværende tidspunkt er tilgænge- ligt for perioden, og selv om fagenes lærerplaner den gang som nu kan love mere end de nødvendigvis kan holde, så er eksamensopgaverne i hvert fald en klar indikation af de faglige krav på et givet tidspunkt.

Ekspertgruppens undersøgelse blev præsenteret i en grundig rapport, der blev udgivet af Dansk Evalue- ringsinstitut for en måneds tid siden. Det er klart, at alene den teknologiske udvikling har ændret ramme- vilkårene i fagene og fagligheden, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i følgende kommentar fra ekspert- gruppen:

Matematik var helt anderledes i 1970’erne og var nokmere løsrevet fra virkeligheden. Der var nok mere fo- kus på regnefærdigheder og paratviden, mens mate- matikken i dag forholder sig til en bredere samfunds- mæssig kontekst, men vi går fortsat i lige så høj grad i dybden.

Jeg gik selv i gymnasiet i 1970’erne, og det var længe før, der var nogen, der tænkte på personlige computere, internet og smartphones. Vi benyttede logaritme- tabeller og regnestok til beregninger i matematik og fysik – og nogle af os blev faktisk ret gode til det. Vi syntes også det var rigtig smart, indtil en dreng fra klassen sidst i 3.g dukkede op med en lommeregner, som på et splitsekund kunne foretage de samme beregninger, vi ellers brugte en krig på at gennemføre, og med en stor indbygget risiko for at lave fejl.

Heldigvis for os andre måtte han ikke benytte dette fantasti- ske instrument til eksamen, men det tog jo ikke mange år, før disse lommeregnere, som nu findes i enhver smartphone, blev implementeret i gymnasiet og der- med på afgørende vis ændrede vilkårene for matema- tikundervisningen.

Rapporten konkluderer i øvrigt, at der ikke er noget der tyder på, at den faglige fordybelse har ændret sig i løbet af de 50 år, men kompleksiteten i fagene og kravene til eleverne er øget, hvilket skal ses i lyset af de nye muligheder, den teknologiske udvikling giver i forhold til at søge information og bearbejde data.

Rapporten om fagligheden i gymnasiet var som tidligere nævnt et bestillingsarbejde fra undervisningsministeren. Ikke desto mindre undsiger hun i et interview i Deadline på DR2 rapportens og dermed ekspertgruppens konklusioner om, at der ikke er grund til at bekymre sig over fagligheden i det danske gymnasium, ved at udtale: Det er jeg simpelthen ikke enig med dem i.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Lad mig runde denne del af min tale af med at citere professor Lars Bo Henriksen fra Aalborg Universitet, som forsker i uddannelse og problembaseret læring. Han skriver i et indlæg i Altinget i forlængelse af debatten om fagligheden i gymnasiet:

Den er helt gal med gymnasiet – ungdommen nu om dage er dum, doven og uduelig, og de unge mennesker stormer ind på gymnasierne, hvor de lærer ingenting, og værre endnu, bagefter finder de vej til universitetet, hvor de lærer endnu mindre.

Og han fortsætter:

Det er bare mærkeligt, at det ikke er de dumme, dovne og uduelige unge mennesker, jeg møder på universite- tet. De er derimod kvikke, nysgerrige, flittige, engagerede, og det er i det hele taget et privilegie at få lov til at arbejde med disse unge mennesker.

De bedste er bedre end de nogensinde har været – sammenligner man deres projekter med de projekter, vi andre kunne præstere for mange år siden, ja, så er der ingen sammenligning.

Men de mangler faglighed, hører vi?
Nej egentlig ikke. De kan deres ting, de drager selv- stændigt ud i verden, undersøger den og kommer hjem med rapporter … og de gør det på et akademisk niveaumed styr på både teorier og metoder.

Men fagligheden?
Ja, jo, hvis vi reducerer faglighed til reproduktion af curriculum, men det er bare ikke det, vi efterspørger på universitetet.
Hvis læring reduceres til et spørgsmål om reproduktion, ville vi ikke opfylde gymnasiebekendtgørelsens om studiekompetencer og almen dannelse, og begge dele er det vi gerne vil se hos de unge.

Men er alt da i den skønneste orden, og er alle glade? Selvfølgelig ikke – der er også i dag unge mennesker, der klarer sig mindre godt på universitetet, men det var der også for 10, 20 og 50 år siden.

Og professoren slutter af med:

Disse problemer løses imidlertid ikke ved at drømme sig tilbage til tider, der aldrig har eksisteret, men kun ved at forholde til de faktiske forhold i gymnasiet og arbejde konstruktivt for at finde løsninger.

Lad mig nu zoome ind på Himmelev Gymnasium og se på jeres bidrag til den fortsatte udvikling af Himmelev til ikke blot at være en skole, hvor den faglige udvikling er i centrum, men også et uddannelsessted, hvor rammerne for at udfolde sig og udvikle sig personligt og socialt gennem fællesskabsfremmende aktiviteter er optimale.

Der er rigtig mange aktiviteter på Himmelev, som jeg sætter stor pris på og som jeg passende kunne komme nærmere ind på ved denne lejlighed – lad mig blot nævne Aktivitetsdag, Blue Note, Danmarks Indsamling, Fredagsbar, Gallafesten, Hist & Pist festerne, Mu- sical, Skakturneringen, Quizeftermiddag og for den sags skyld fænomenet Svend – men jeg har valgt i ste- det for at fokusere på alkoholkodekset og skoleårets afslutning.

Jeg var godt klar over, at det ikke ville afføde stående ovationer at indføre et alkoholkodeks på Himmelev ifm. skoleårets start for dermed at udfordre og regule- re jeres alkoholvaner ved festlige lejligheder. Som be- kendt var det et initiativ, som flere gymnasier stod bag– heriblandt de 3 almene gymnasier i Roskilde, hvilket helt sikker gjorde det nemmere at implementere.

Selv om der bestemt var modstand fra jeres side til initiativet, så synes jeg faktisk, I alt taget i betragtning tog det pænt, da I indså, at der ikke for alvor var tale om et indgreb i jeres fundamentale frihedsrettigheder. Først og fremmest handlede det jo om at sikre, at I begrænsede jeres såkaldte opvarmning forud for fe- sterne til et mere rimeligt niveau end tidligere, og det synes jeg i det store hele er lykkedes, uden at det på nogen måde er gået ud over festernes kvalitet.

Under alle omstændigheder er jeg glad for, at vi på Himmelev har et andet forhold til alkohol i skoletiden end på et sydsjællandsk gymnasium uden alkoholkodeks, hvor afgangseleverne tilsyneladende anså det for en menneskeret at møde berusede frem på sidste undervisningsdag på trods af flere udmeldinger fra skolens side om det modsatte. Det endte med, at rek- tor måtte aflyse afgangselevernes sidste skoledag.

Så galt gik det som bekendt ikke på Himmelev – faktisk tværtimod. Ligesom de senere år har vi som skole meldt rammer ud for skoleårets afslutning med det formål, at de tilhørende arrangementer ikke blot skal være sjove for afgangseleverne, men også for resten af skolen. Det er faktisk muligt at lave intelligent og morsom underholdning ifm nedrivning og kåringsshow uden at håne eller krænke andre. I enkelte tilfælde har I prøvet grænserne af – det er kun ganske naturligt for unge mennesker – og her har det været nødvendigt at give jer anvisninger på, hvordan I kunne justere jeres underholdning, så den til alles tilfredshed levede op til kravene og forventningerne.

Sidste år havde vi en sidste skoledag, som vi var ret tilfredse med, men den tåler ingen sammenligning med dette års sidste skoledag. I overholdt simpelthen alle spilleregler til punkt og prikke og det resulterede i den suverænt bedste sidste skoledag i mine snart 15 år som rektor.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det, vi normalt ser mest frem til på sidste skoledag, er, når arrangementet er slut og afgangseleverne forlader skolen for at fejre dagen med elever fra de andre gymnasier i Folkeparken. For første gang nogensinde tænkte jeg i forbindelse med afslutningen af sidste skoledag på et kendt reklameslogan fra en supermarkedskæde: Vi vil så gerne have, I bli’r lidt længere.

Det skal I have stor tak for, og jeg vil gerne kvittere for jeres eksemplariske opførsel med en symbolsk præmie til jeres vogntur, som følger lige efter translokationen.

Jeg kan forsikre jer om, at det IKKE bliver i form af en vognpakke med sprut og førertrøje, for den der drik- ker mest, som et lokalt diskotek tilbyder, og som blot bekræfter vigtigheden af at have et alkoholkodeks. Til gengæld vil der være kolde Himmelev kildevand og lidt snacks til jer alle. Det tror jeg, I får mere glæde af un- dervejs, med tanke på de drikkevarer, I selv medbrin- ger.

Jeg startede med at citere undervisningsministeren for, at gymnasiet ikke skal være et pitstop. I den be- tydning af ordet pitstop, hun gør brug af, som et ud- tryk for en mere eller mindre tiltrængt pause, kan jeg kun tilslutte mig ministerens udsagn.

Men pitstop har jo også en anden betydning, som vi kender fra motorsportens verden. Her er et pitstop den aktion, hvor den dygtige fører af Formel 1 raceren kører ind for at få skiftet dæk og få tanket brændstof af et højt specialiseret og hårdtarbejdende team, med det fornemme formål, at føreren efterfølgende leverer på allerhøjeste niveau, hvis han eller hun i øvrigt gør sig umage.

I den betydning må Himmelev Gymnasium meget gerne være et pitstop!

Nu sidder I under alle omstændigheder her som glade og måske også lidt trætte nybagte studenter og venter tålmodigt på at få udleveret jeres eksamensbevis som dokumentation på, at I efter en flot indsats har gen- nemført en almengymnasial ungdomsuddannelse med de mange muligheder, det giver fremadrettet.

Husk at bringe jeres personlige, sociale og faglige kompetencer i spil fremover til glæde for jer selv og fællesskabet. Det er en væsentlig forudsætning for den danske velfærdsstat, som vi skal huske at sætte pris på og værne om.

Stort tillykke med huen og eksamen.

Deltag i debatten
Del.