Glæden ved at hjælpe

0

Gunnar er venner med 7-årige Jonathan, der ofte mødes til hygge, snak og kortspil. Venskabet startede i Børns Voksenvenner.

Gunnar Sørensen er mødt op med sin kone Kirsten for at støtte op om Børns Voksenvenner. For små syv måneder siden meldte han sig som voksenven ved en tilfældighed efter at have snakket med Børns Voksenvenner på torvet i Ringsted.

”Jeg ville gerne gøre en forskel og havde tænkt på at være besøgsven for ældre borgere, men så ville skæbnen, at jeg skulle blive voksenven,” siger Gunnar Sørensen, der er voksenven i Børns Voksenvenners lokalafdeling i Roskilde.

Efter en måned blev han matchet med 7-årige Jonathan. Kemien var der med det samme, siger han.
Ni besøg er det blevet til, siden de to blev matchet. Tiden er gået med væld af aktiviteter, hvor de spiller yatzy, bager pandekager, går ture, tager på fisketure og nyder hinandens selskab. De har begge en stor glæde af venskabet.

”Jeg er utrolig glad for at være en del af Jonathans liv, og han er glad for at se mig, hver gang vi ses. Det er rart at være noget for et andet menneske,” fortæller Gunnar Sørensen, inden han tilføjer: ”Der er mange kvinder i Jonathans liv, så det er rart for ham med en mandlig figur.”

Dagbog
Sammen har venneparret en dagbog, som de bruger tid på. Efter hvert besøg tegner og skriver Jonathan og Gunnar, hvad de har oplevet. I et af siderne står der blandt andet:

”Hip Hip Hurra. Jonathan har fødselsdag. Han bliver 7 år, vi er inviteret til fødselsdag sammen med hele hans familie. Det var en hyggelig aften.”

”Jonathans ønskede, at jeg og min kone skulle komme forbi og besøge ham på hans store dag, hvilket vi gladelig gjorde,” fortæller Gunnar med glæde i stemmen og bladrer videre i dagbogen.

Et særligt bånd
Med tiden er de blevet stærkt knyttet, hvilket har skabt et særligt bånd imellem dem.

”Det føles som rigtig lang tid, hvis vi ikke får set hinanden, som vi plejer”, siger han og tilføjer ”da Jonathan var på ferie med sin mor i en måned, kunne jeg godt mærke, at han manglede,” fortæller Gunnar.

Jonathan sidder ved siden af Gunnar og nikker. Han udtrykker, at han er meget glad for sin nye ven. Han kan lide de fleste aktiviteter, de laver sammen. Dog er der en speciel ting, Jonathan synes rigtig godt om: ”Jeg kan godt lide, når vi fisker sammen,” fortæller han og uddyber, at de ved deres seneste fisketur fangede to fisk. ”Tre fisk endda,” afbryder Gunnar.

Venskabet smitter i den grad, at Jonathans lillesøster gerne vil have en ven ligesom Gunnar.

”Hans søster har spurgt, om hun må få en voksenven, når hun bliver gammel nok. Om det er en kvinde eller mand, er ikke så vigtigt,” griner Gunnar.

Deltag i debatten
Del.