En snebolds chance i helvede

0

Don Gnu har gæstet Roskilde flere gange før med blandt andet ”Mænd i sandaler” og ”Kvinde kend dit skab”. Nu er de tilbage med deres skønne humor i forestillingen A Snowball’s Chance In Hell, som tager udgangspunkt i stumfilmens univers.

Alt spiller sammen
I en intim og underholdende forestilling, hvor performance, dans, video, musik og publikumsinteraktion spiller sammen, bliver vi taget med ind i en verden af simple menneskelige konflikter, fejl og magtkampe på mikro-niveau, hvor det er svært ikke at genkende og le af klovnen i os selv.

Hvad sker der egentlig, når vi fejler? To mænd i skikkelse af DON (Jannik Elkær) og GNU (Kristoffer Louis Andrup Pedersen) kaster sig ud i de filmklassiske gevandter for at beskrive mennesket som den klovneskikkelse, det i den grad er.

Rammen udgøres af det ikoniske stumfilmsunivers fra tiden med sne på skærmen og Charlie Chaplin på slap line – men spørgsmålet er selvfølgelig, om DON og GNU kan holde sig inden for rammerne…?

Deltag i debatten
Del.