Drømmebilleder i Veddelev

0

To 15 meter lange vægmalerier er opstået i en gangtunnel i Veddelev. Malerierne hedder ”Under vandet, gennem jorden” og er udført af den danske kunstner No Title.

”Jeg har arbejdet med at kombinere elementer fra vandet, skoven og stjernehimlen for at skabe et sted som er midt imellem og ingen steder. Tanken er at give de forbipasserende et øjebliks oplevelse af at være et ukendt sted – i en passage fra et sted til et andet”, siger kunstneren.

Uventet oplevelse
Tunnelen er i et landskab, som er tæt på marker, skov og strand. Den fører en gang- og cykelsti under Baunehøjvej, og stien fortsætter i flere retninger ud i landskabet, gennem skoven, forbi campingpladsen og ud til fjorden.

”Når jeg arbejder med vægmalerier, vil jeg gerne forandre den måde, man oplever et sted ved at tilføje nye billedelementer. Jeg forsøger at tilføje et ekstra lag til oplevelsen af omgivelserne i Veddelev og omegn. Tanken er at lave et slags drømmebillede, som man kan støde på, hvis man er på vej gennem området”, siger kunstneren. 

”Min intention er at skabe en uventet kunstoplevelse midt i landskabet. Det er en kompakt tunnel, hvor malerierne fylder hele synsfeltet for den forbipasserende. Mange vil opleve værket på egen hånd, og det giver en særlig, intim kunstoplevelse.”, siger kunstneren.

Maler videre
No Title er en dansk kunstner fra Roskildeområdet, som er specialiseret i maleri på vægge, mure og gavle i byens rum. Ud over maleriet i Roskilde skal kunstneren i 2018 male vægmalerier i en stribe andre byer herunder London, Bristol, Odense, Haderslev, Jyllinge og København.

Deltag i debatten
Del.