Angst æder sjæle op: Især hvis man ikke får hjælp til at tøjle angsten

0

Undersøgelser viser, at cirka 10 procent af alle børn og unge i skolealderen lider af angst. Mange af disse får ikke den støtte, de har behov for. Det forsøger en relativt ny forening ’Foreningen for børn med angst’ at råde bod på.

Alle forældre ved, hvor rædsomt det er, når ens børn er ikke trives! Og at tilstanden ikke er somatisk, gør det absolut ikke nemmere, for man kan risikere at blive mødt af en mur af uvidenhed, uforstand og direkte modstand samt manglende effektivitet hos lægen, i skolesystemet og i det øvrige kommunale og regionale system, når man henvender sig for at få hjælp.

Fra Herodes til Pilatus
Formanden og initiativtageren til Foreningen for børn med angst, Mia Kristina Hansen, kender alt til denne situation, idet hendes søn Jonas blev ramt af angst, da han var 9 år og efter en periode med meget fravær ikke kunne gå i skole pga. angsten. Mia søgte hjælp hos egen læge, skole/PPR og Roskilde Kommune, men løb alle steder panden mod en mur. Hun fortæller:

”Først vidste jeg jo ikke rigtigt, hvad det var, så jeg prøvede at kontakte kommunen, og der var ingen hjælp at hente, og så prøvede jeg at gå til lægen, som sagde, jeg skulle kontakte skolen, som sagde jeg skulle kontakte kommunen – så jeg blev sendt rundt i ring.”

Dårlig mor?
I udgangspunktet var det mere end svært at etablere et samarbejde med skolen, som på trods af sin lovmæssige forpligtelse til at organisere sygeundervisning ikke kunne løfte opgaven forsvarligt. Og da Roskilde Kommune langt om længe tog hånd om problemet, oplevede Mia, at der blev fokuseret på hendes personlighed og forældreevne, hvilket medførte, at hun i høj grad følte, at der blev draget tvivl om hendes evner som mor – og at det faktum, at hun er alene med Jonas, blev udpeget som en del af eller hele problemstillingen. Men Jonas fik ingen hjælp.

Tilfældighederne råder
Alt imens fik Jonas det dårligere, og han angst blev så slem, at han slet ikke kunne holde til, at Mia forlod ham for at gå på arbejde, og hun måtte melde sig syg med stress i hele fem måneder pga. den beslastning, som situationen medførte. Ifølge Serviceloven § 42 kan man få dispensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis man som forældre ikke kan arbejde, fordi man har et sygt barn, så det ansøgte Mia selvfølgelig om – i hele to omgange! Hun siger:

”Jeg fik afslag, fordi angst ikke er en kronisk og langvarig lidelse. Men det kommer an på, hvordan man tolker loven. Jeg fik det ikke, men der er andre, der har fået. Det er meget tilfældigt og afhængigt af, hvem man møder i systemet. Nogle kommuner er gode til at hjælpe, andre er ikke. Jeg fik ikke dispensation, på trods af jeg efter to års kamp fik papirer fra Børnepsyk, hvoraf det fremgik, at Jonas havde en langvarig angstlidelse.”

Og her ser Mia et stort problem for børn med angst: Hvilken hjælp, der ydes til børnene og deres forældre, er temmelig forskellig, for ikke at sige tilfældig, og beror på socialrådgivernes skøn og fortolkning på trods af, at der faktisk er hjemmel til at hjælpe børnene i behandling og forældre – fx med at få dispensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Foreningen for børn med angst
Nogle forældre vil sikkert have rigeligt at gøre med at holde skruen i vandet med arbejde og et angstramt barn – men Mia fandt et overskud til at iværksætte et samarbejde med andre forældre i samme situation, hvilket i foråret 2015 resulterede i dannelsen af Foreningen for børn med angst, hvis formål det er at hjælpe forældre med at finde vej gennem det etablerede system – og støtte såvel børnene med angst som deres forældre.

Foreningen har blandt andet en lukket Facebookgruppe, hvor problemstillinger kan vendes i et lukket forum, og Mia oplever da også, at det er en stor lettelse for mange forældre at opleve, at der er andre i samme situation, og at man ikke nødvendigvis er en dårlig forælder, fordi man har et angstplaget barn.

Jonas kom videre
Man kan næsten sige – på trods af alle odds – kom Jonas dog videre. Han kom ind i et forløb i Cool Kids – som er et angstbehandlingsprogram baseret på kognitiv terapi. Forløbet udbydes af privatpraktiserende psykologer; nogle kommuner betaler, andre – bl.a. Roskilde Kommune gør ikke. Så igen måtte Mia gribe dybt i sine egne lommer og betale for Jonas’ behandling.

Forløbet virkede, og efter en tid med hjemmeundervisning og derefter eneundervisning på skolen besluttede Jonas til alles store overraskelse, at han ville gå i skole efter efterårsferien i 6. klasse. Og siden er det gået – dog med udsving! Og nu er Jonas i gang med at forberede sig på Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse. Mia fortæller:

”Nu er der et godt samarbejde med skolen, som har sat en fast person på at forberede Jonas på Afgangsprøven. Og nu kommer Jonas meget mere i skole”.

Formand og initiativtager til Foreningen for børn med angst Mia Kristina Hansen forsætter sit arbejde med foreningen, som nu er blevet en del af SIND.

Angst er ikke kronisk
Og Mia fortsætter ufortrødent sit arbejde i Foreningen for børn med angst, som i februar i år blev en del af foreningen SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed. Hun siger:

”Jeg vil blive ved med at arbejde politisk med det her”. Og hun fortsætter: Der er brug for oplysning og viden, og der er brug for rum til forældre, hvor de kan tale om det her og få at vide, at de ikke er de eneste, der oplever det her”.

Mia rejser land og rige rundt og holder foredrag om at være pårørende til et barn med angst, og lige nu er hun ved at forberede sig til Folkemøde, hvor hun og foreningen møder op for at sætte børn med angst på dagsordenen. Og Mia pointerer:

”Det er MEGET vigtigt! Man kan komme ud af det her igen. Angst er ikke noget, man behøver at være hæmmet af resten af sit liv. Angst er en normal følelse, som vi alle sammen har, men nogle gange er det ligesom vores hjerne ikke opfører sig rationelt. Mange er fx bange for edderkopper, men det er der jo ingen rimelig grund til at være. Det er en følelse, som kan overvælde en fuldstændig. Men man kan komme ud af det igen.”

Og meget tyder på, at Jonas er ved at komme ud på den anden side: Efter sommerferien skal han i 10. klasse på Gadstrup Skole, og så dyrker han i øvrigt Motocross og svæveflyvning i sin fritid. Aktiviteter som nok ville få angstens sved til at bryde ud hos de fleste, men ikke hos Jonas.

Deltag i debatten
Del.