Ældre får flest plastikoperationer

0

Roskilde Privathospital har til huse i en herskabsvilla i Ringstedgade i Roskilde, og klienter kommer her primært for at få foretaget brystforstørrelser, brystløft, øjenlågsoperationer, fedtsugninger og rynkebehandlinger.

Få mænd
Overlæge i plastikkirurgi Janne Horn har 15 års erfaring i at føre kniven, og hun får besøg på privathospitalet af klienter i alle aldre. Dog er patientgruppen langt overvejende kvinder, idet hun vurderer, at blot fem procent udgøres af mænd.

”De der kommer er typisk sendt afsted af konen, og de skal så gerne have opereret øjenlåg”, fortæller plastikkirurgen.

Bryster, bryster
De resterende 95 procent er kvinder, hvor én operation er dominerende for både de unge og gruppen i aldersklassen 30-50 år.

”Det er bryster, bryster og bryster”, siger Janne Horn.

De unge og dem midt i livet udgør hver 30 procent af patienterne, der lægger sig under kniven på privathospitalet.

Øjenlåg og kalkunhager
Den største gruppe er imidlertid dem over 50 år, hvor indgrebene breder sig over mavereduktioner, fedtsugning, brystreduktioner, øjenlåg og de såkaldte kalkunhager. Én af storsælgerne er operationer omkring øjnene.

”Når man bliver ældre, begynder øjnene at skråne nedad. Det er et alderstræk, som man ikke tænker så meget over det, men forskellen er slående bagefter. Der er meget kirurgi i det”, siger Janne Horn.

Deltag i debatten
Del.