70 kunstnere udstiller på Musicon

0

Tiden er kommet, hvor Roskilde og omegn igen kan glæde sig til at dørene åbner til den store Musicon Kunstfestival, hvor publikum over tre dage kan møde 70 udstillende kunstnere – indenfor maleri, tegning, grafik, foto, keramik og skulptur.

I år er det niende år i træk festivalen kører. Den finder sted i den store betonhal HAL 9 på Musicon, hvor man kan møde alle de deltagende kunstnerne i deres individuelle stande. Gæstekunstner i år er Jan Brolykke fra Roskilde, der er kendt for sin ekspressive billedkunst, som foredragsholder og kurator.

Kunst og forfriskninger

Kunstfestivalen tiltrækker hvert år et stort og bredt publikum og mange kunstforeninger. Det er således en folkelig begivenhed, hvor publikum får en unik mulighed til at orientere sig i bredden af kunst, få sig nogle uforpligtende snakke og måske gå derfra med en nyerhvervelse. På festivalen kan man nyde en forfriskning i caféen, og der er mulighed for at deltage i lodtrækningen af et af Jan Brolykkes malerier.

Deltag i debatten
Del.