Gratis efteruddannelse

0

Frem til 2021 kan du få op til 10.000 kroner i tilskud til din efteruddannelse.

Alle i job kan allerede i år efteruddanne sig for 10.000 kroner, uden at skulle have Dankortet op af lommen. Faglærte og ufaglærte i hele Region Sjælland, der er i job – og deres arbejdsgivere – får nu mulighed for at opgradere deres faglige viden ganske gratis. I år og frem til 2021 kan man uddanne sig på Erhvervsakademi Sjællands efteruddannelser på akademi- og diplomniveau og få betalt op til de 10.000 kroner i tilskud.

 Win-win
Anders Kold, efteruddannelseschef på Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) siger om omstillingsfondens midler:

”Det er noget af en oplagt mulighed for regionens virksomheder for at få løftet medarbejdernes faglige viden endnu et niveau eller flere op – uden at skulle til lommerne. Som man siger på nudansk: en ren win-win”.

Først til mølle
Det er midler fra den såkaldte omstillingsfond, der muliggør det store tilskud til efteruddannelse, men midlerne er ikke ubegrænsede.

”Så det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Vil man have del i tilskuddet, er det en god idé at tage en snak med sin leder allerede i dag”, understreger Anders Kold.

Få tilskud til din uddannelse
Man kan se mulighederne og ansøge om uddannelse med tilskud på EASJ’s hjemmeside: www.easj.dk

Deltag i debatten
Del.