Tilbud om “charmerende lokaler” førte til ny forretning

0

Camilla Hansen fik et tilbud hun ikke kunne sige nej til, og derfor er den alsidige interiørbutik NO1 nu en realitet.

Hun har prøvet tilværelsen som selvstændig før, og da telefonen ringede i sommers, var Camilla Hansen derfor heller ikke i tvivl om, at det var tid til at åbne en ny butik i Roskilde.

“Jeg var på ferie i Saint Tropez, da min veninde Beate (indehaver af Værksted 16 red.) ringede og spurgte, om jeg kunne være interesseret i nogle lokaler i Sankt Ols Gade”, fortæller indehaveren af NO1.
I det sydfranske skulle Camilla Hansen ikke udveksle mange blikke med sin mand, før beslutningen om at åbne ny forretning var truffet. Hun kender nemlig de godt 60 kvadratmeter fra dengang, hun drev Ting til Børn i Roskilde, som hun også forsøgte at flytte til netop Sankt Ols Gade.

 Alsidig butik

I mellemtiden er der gået fire år, men med åbningen af NO1 den 15. september er missionen nu fuldført.

“Det er sindssygt hyggeligt hernede, og jeg er meget tilfreds med lokalerne. De er meget charmerende”, fortæller hun.

Til forskel fra hendes tidligere forretning, har Camilla Hansen denne gang valgt at satse bredere, og derfor finder man også både interiør til børneværelset og boligen mere generelt, samt kvalitetslege-
tøj, kropsplejeprodukter og tøj.

“Jeg vil gerne henvende mig til en større målgruppe, så både kunderne med og uden børn får lyst til at kigge ind. Samtidig gør jeg et stort nummer ud af at købe ting hjem, som man ikke lige kan finde andre steder i Roskilde”, forklarer Camilla Hansen, der bor i Veddelev med sin mand og parrets tre børn.

Deltag i debatten
Del.