TE Salonen byder Kisser & Co. velkommen

0

Fra den 6. november slår TE Salonen og Kisser & Co. sig sammen i et samlet koncept i TE Salonens lokaler på Ringstedgade 6a.

“Vi ønsker at give vores kunder en endnu bedre oplevelse end hidtil, når de besøger os”, udtaler Jette, ejer af TE Salonen. “Vi oplever, at vores kunder efterspørger et sted, hvor man kan få det hele under ét tag – lige fra skønne ting til boligen, delikatesser og en udsøgt caféoplevelse med frokost, kage, kaffe og te”, tilføjer Kisser, ejer af Kisser & Co.

Reception

Begge glæder sig til at dele lokaler og arrangere en masse spændende arrangementer udover de daglige gode oplevelser. “Vores kunder vil kunne opleve flere musikarrangementer, foredragsaftner, men også ølsmagning, tesmagning, bagekonkurrencer og kurser i kalkmaling. Idéerne er mange, og nu ser vi frem til at samarbejde om at skabe et sted, som ikke før er set i Roskilde”, siger Jette.

Fredag den 10. november fra kl. 16-18 afholder TE Salonen og Kisser & Co. reception for at fejre det nye samarbejde. Her vil der være smagsprøver på blandt andet Krenkerup juleøl, guf og andet godt til ganen. Alle er naturligvis velkomne.

Deltag i debatten
Del.