Ny legetøjsbutik åbnet i Roskilde

0

Moster Signe har indtaget Skomagergade, hvor indehaver Signe Schunck Pedersen vil kombinere nostalgi med kvalitet.

”Vi har i forvejen en forretning i Slagelse og en webshop, og det var via vores kunder og leverandører, at vi fik at vide, at der var et ledigt lokale, og at Roskilde i øvrigt er en fantastisk by med et godt handelsliv”, siger 25-årige Signe Schunck Pedersen, indehaver af legetøjsforretningen Moster Signe, der fredag slog dørene op i Skomagergade.

”Der stod omkring 50 mennesker og ventede, da vi åbnede klokken 10, så det var en helt fantastisk start”, fortæller indehaveren, der ejer foretagendet sammen med sin bedre halvdel Anders, mens parret derudover har fem ansatte på lønningslisten.

Klassisk koncept
Signe Schunck Pedersen beskriver Moster Signe som en specialforretning målrettet både små og større børn med fokus på kvalitet og en stor lyst til at dyrke nostalgien.

”Da jeg startede den første forretning i 2014, var det ud fra en drøm om de legetøjsbutikkerne, man kun har fået fortalt historier om, hvor folk trykkede næserne op af ruderne, og hvor man fik en service ud over det sædvanlige. Vores koncept er klassisk og lidt gammeldags, samtidig med at vi selvfølgelig har de produkter, folk efterspørger”, fortæller hun.

Deltag i debatten
Del.