Ny kaffebar på Schmeltz Plads

0

Det er længe siden, man kunne hente sin pizza på denne adresse, der er ejet af Fællesbageriet. Det fritstående lokale på Schmeltz Plads har stået tomt gennem længere tid, men de seneste måneder har Özcan Sekeroglu været i gang med at renovere de 97 kvm med henblik på at åbne sin Schmeltz Kaffebar og Køkken senest den 1. marts.

“Det har været en stor ombygning. Inden vi gik i gang, har håndværkerne arbejdet med strøm, vand, gulv. Der har været mange hængepartier, men nu har vi fået styr på tingene”, siger ejeren.

God kaffe på terrassen

Özcan Sekeroglu, der i forvejen ejer restauranten That’s Amore i Støden, har tilføjet en 11 kvm stor træterrasse, der følger facaden af det store lokale, og der kan åbnes med foldedøre, så der bliver helt fri passage mellem kaffebar og terrasse. Indenfor er færdiggørelsen af rummet stadig undervejs, men hvide aflange fliser pryder allerede væggen bag disken, der har en rå front af genbrugstræ. Özcan Sekeroglu er netop ved at skrue de hjemmelavede caféborde sammen, og på gulvet ligger lamper lavet af vandrør klar til at blive hængt op. Under plastic står kaffebarens kommende hjerte, nemlig en Marzocco kaffebrygger.

“Det er en high end-maskine, så du kommer til at drikke rigtig god kaffe her”, forsikrer Özcan Sekeroglu, der har et samarbejde med Copenhagen Coffee Lab.

Deltag i debatten
Del.