Grønnere drift og maskinpark

0

På erhvervsuddannelserne og AMU-området følger man branchens bevægelse på vej mod grønnere drift på motorsiden af det grønne område. Det betyder blandt andet, at diesel- og benzindrevne maskiner løbende udskiftes til maskiner, der kører på el.

”De første maskiner er blevet leveret og taget i brug. Det drejer sig om en Kubota U17-3 El-hybrid minigraver leveret af AB Lauridsen maskiner samt tre eldrevne Twinca motorbøre leveret af Twinca A/S”, siger uddannelsesleder Claus Egede Cornelius.

Herudover er der sket udskiftning af nogle af skolens benzindrevne pladevibratorer til eldrevne.

Solpaneler til væksthuse
Skolen har indgået en aftale med Erenfred Pedersen om levering af en Kramer 505E minilæsser inden årsskiftet. Både motorbøre og minilæsser kører på batterier og oplades om natten.

Også skolens bygninger bliver indrettet til fordel for mere grøn drift. Der er fx lagt solpaneler på en af skolens store undervisningshaller, så energien derfra kan supplere forsyningen til skolens væksthuse, som ligger lige ved siden af hallerne.

Deltag i debatten
Del.