Blomstring i krisetid

0

Samtiden synes nådesløs overfor Danmarks kroer. På vores breddegrader søger Skoemagerkroen nye forpagtere, mens både Lindenborg Kro og Osted Kro begge er lukket inden for det sidste år. Andre lader imidlertid til at følge med tiden og blomstre, og en sådan kro er Svogerslev Kro, hvor restauratør Kim Frost har mere travlt end nogensinde.

Kun faglært personale

Kim Frost, der selv kom til Svogerslev som 3-årig, er uddannet tjener og den daglige hovedkraft bag driften af den populære kro. Han arbejder snildt en 60-80 timer om ugen, og har 13 fuldtidsansatte inklusiv elever at holde styr på – plus 17 løsarbejdere, som er ansat på timebasis. Opskriften på kroens succes er ikke mindst en insisteren på faglært personale, og brugen af elever frem for ufaglærte.

“Det er fedt at give sin læring videre og se den blive brugt til noget. Jeg får jo mulighed for at forme de unge og se dem få succes”, siger Kim Frost.

Får ansvar

På Svogerslev Kro udvikler personalet konstant nye månedsmenuer, og à la carte-menuerne skiftes løbende ud efter sæsonens råvarer. Tjenereleverne bliver trænet i vin, og de skal præsentere til selskaber, når de har fået en vis rutine. I køkkenet lærer eleverne at lave retter fra bunden – hele vejen op gennem både det kolde og det varme køk-
ken.

“Vi uddanner robuste  elever, der løser de problemer der opstår under vejs. De bliver ikke båret igennem”, forsikrer Kim Frost.

En del af holdet bag sucessen: Emmely (kokkeelev), Victor (kokkeelev), Dennis (køkkenchef), Kim (restauratør), Peter (tjenerelev), Josefine (tjenerelev), Pernille (tjenerelev) og Lina (kokkeelev).

 

Deltag i debatten
Del.